Helsingør Lærerforenings arbejdsmiljøundersøgelse

I foråret 2008 besluttede Helsingør Lærerforening, at der skulle foretages en undersøgelse på kommunens skoler for at tage temperaturen på arbejdsklimaet.

Formålet med undersøgelsen var at se på lærernes tilfredshed med deres arbejde for efterfølgende fremadrettet at inddrage resultatet i forhandlingerne om den nye arbejdstidsaftale.

Undersøgelsen skulle give indsigt i lærernes arbejdsvilkår i Helsingør Kommune og samtidig påpege over for politikere, forvaltning og skoleledere hvilke indsatsområder, der bør prioriteres med henblik på fastholdelse og rekruttering af lærere.

Spørgeskemaet blev udsendt til samtlige lærere i kommunen, og 38% af lærerne besvarede det. Det er ikke helt så mange besvarelser, som vi kunne have ønsket, men der viser sig alligevel nogle tendenser, som vi mener  kan afdække nogle forhold på skolerne som arbejdsplads.

I det følgende vil jeg gennemgå undersøgelsen mere detaljeret for at belyse, hvor der er behov for en indsats.

Kravene til lærerjobbet

Tendensen i denne kategori spørgsmål viser, at mange lærere i nogle undervisningssituationer/fag ikke føler sig tilstrækkeligt kompetente på grund af manglende efteruddannelse. Som bekendt sker der en udvikling i alle fag, og lærerne bør naturligvis være på forkant med denne udvikling. Der er desuden mange lærere, der underviser i fag, de ikke er uddannede i, hvilket afstedkommer følelsen af manglende kompetence.

Der er således et meget stort behov for efteruddannelse af lærerne.

Et højt undervisningstimetal, for nogle læreres vedkommende helt op til 28 lektioner, har indflydelse på lærernes oplevelse af jobbets belastningsgrad. Det er selvsagt en større belastning at skulle forberede sig til mange undervisningstimer. Ligeledes er det hårdt at have mange forskellige klasser i fag med lille timetildeling som fx biologi, kristendom, historie osv.

Gamle bøger

Det ser ikke særlig godt ud m.h.t. skolernes undervisningsmaterialer, idet der i mange tilfælde må benyttes utidssvarende og direkte forældede materialer. Der viser sig tilsyneladende et misforhold mellem resursetildelingen til uv-materiale og de aktuelle behov. Det er utilfredsstillende ikke at kunne benytte ordentlige, tidssvarende materialer, mener lærerne, idet det jo kan have indflydelse på kvaliteten af undervisningen i forhold til de enkelte fags udvikling. Læreren bliver ligeledes udsat for en øget arbejdsbelastning, idet hun jo så selv skal søge egnede materialer til undervisningen. Alt dette sammenholdt med det øgede krav til kvaliteten af den faglige undervisning presser yderligere læreren i det daglige arbejde.

Timetildelingen står ikke mål med behovet

Der mangler resurser til dele- og støttetimer! Dette problem opleves ikke kun af indskolingslærerne, men af samtlige lærere.

Som følge af rummelighedspolitikken oplever lærerne, at der er et meget stort behov for ekstra hænder. Som det er nu, føler de sig i stigende grad alene og afmægtige i problematiske situationer.

Forældede klasselokaler

Skolernes lokalestandard er ikke tidssvarende. Lærerne underviser ofte i små, nedslidte og snavsede lokaler, hvor muligheden for at organisere undervisningen som gruppearbejde eller andre uv-former opleves som mindre gode eller endog ringe. Kun 8% finder lokalerne rimelige i forhold til elevtallet, hvilket indikerer, at der er for lidt plads i klasselokalerne.

Det er positivt, at de fleste af skolernes faglokaler er blevet renoverede. Nu er der dog et massivt behov for at få gjort noget ved de almindelige klasselokaler. En tidssvarende undervisning kræver plads til bl.a. gruppearbejde, it-udstyr og andre moderne faciliteter.

Lærerne forbereder sig i vid udstrækning på skolerne, hvilket øger behovet for, at gode arbejdspladser og faciliteter stilles til rådighed for at understøtte deres forberedelse. Men kun halvdelen af besvarelserne viser tilfredshed med de nuværende rammer herfor.

Forældresamarbejdet er godt

Undersøgelsen viser ganske tydeligt, at forældresamarbejdet opleves som overvejende positivt. Mindre end 1% finder det decideret ringe, og ca. 5% oplever det som mindre godt. Det tyder altså på, at samarbejdet mellem læreren og forældrene generelt set er positivt og velfungerende. De fleste forældre opleves som rimelige i deres forventningsniveau.

Det er naturligvis belastende for de lærere, der oplever urimelige eller direkte ubehagelige forældre, og der er behov for, at der ude på skolerne laves en forventningsaftale om samarbejdet. Det siger sig selv, at det er vigtigt, at læreren får opbakning fra ledelse og kolleger i sådanne sager.

Klasser med 28 elever

Mange lærere oplever klassekvotienten som en belastning i forhold til undervisningen. Jo flere elever, jo mindre tid til den enkelte elev. Set i forhold til kravene der stilles om god faglig undervisning, differentiering og rummelighed er det tydeligt, at det er vanskeligt for læreren at nå rundt om alle eleverne i de store klasser, som nogle steder når  grænsen på 28 elever.

Eleverne og rummelighed og manglende sanktionsmuligheder

2/3 af eleverne opleves af lærerne som overvejende uproblematiske i deres adfærd, mens den sidste tredjedel opleves som overvejende problematisk og meget problematisk. Mere end halvdelen 55% af lærerne oplever, at de af og til står i en afmagtssituation i forhold til elever, som ikke vil rette sig efter lærerens anvisninger. Et højt tal, som nødvendigvis må afstedkomme, at noget må gøres! Det kan fx anbefales, at der på de enkelte skoler arbejdes for, at den pædagogiske linje er klar for alle, og at der er udfærdiget handleplaner for håndtering af specifikke situationer, samt hvem der i givet fald skal involveres. Ansvarsfordelingen bør være kendt, således at man ikke er i tvivl om, hvem der gør hvad og hvornår.

64 %  af lærerne finder ikke sanktionsmulighederne tilstrækkelige. Det fremgår dog ikke af undersøgelsen, om dette er udtryk for manglende handlemuligheder i akutte situationer eller om sanktionsmulighederne generelt ikke bliver brugt.

Der tegner sig et billede af, at lærerne tager elevens seriøsitet med undervisningen meget alvorligt. Således mener 9 ud af 10 lærere, at deres arbejdsglæde bliver negativt påvirket, hvis eleverne ikke arbejder seriøst med deres skolearbejde. Det er billedet af den samvittighedsfulde lærer, der tager det enkelte barns læringssituation meget alvorligt.

93% af lærerne oplever, at nogle elevers adfærd i en vis grad eller i meget høj grad tager ekstra meget energi.

Det kan i denne forbindelse bemærkes, at det sandsynligvis er rummelighedspolitikken, der er en af årsagerne til dette resultat. Samt måske en ændret børnekarakter. Det er måske et billede på den tidligere omtalte følelse af afmagt, hvor læreren oplever manglende sanktionsmuligheder eller simpelt hen ikke er uddannet til at varetage arbejdet med børn med specifikke problemer. Det er frustrerende ikke at have de nødvendige kvalifikationer og resurser til at løse en pålagt opgave. Følelsesmæssigt er det frustrerende at se skrøbelige børn ikke få den rette hjælp.

Samarbejdet med kolleger og mødevirksomhed:

De allerfleste lærere oplever, at de har et godt eller rimelig godt samarbejde med deres kolleger. Undersøgelsen viser tydeligt, at der er et positivt tillidsforhold lærerne imellem.

Mødeaktiviteten og mødefrekvensen i forbindelse med lærersamarbejdet og ligeledes ventetid mellem undervisning og møder opleves især af de lidt ældre lærere som belastende. Yngre lærere afstedkommer måske et paradigmeskift i arbejdskulturen, idet de tilsyneladende ikke i lige så høj grad er negativt påvirkede heraf? Det tyder i hvert fald på, at der kan være nogle aldersbestemte forhold, der skal medtænkes i personalepolitikken.

Samarbejdet med ledelsen.

Langt de fleste lærere er glade for deres ledelse og finder samarbejdet overvejende positivt. De fleste oplever, at de får støtte og rådgivning, når de har akut behov herfor.

I det daglige arbejde viser undersøgelsen, at det er meget varierende, i hvor høj grad lederen inspirerer og støtter læreren.

Undersøgelsen har ikke afdækket, hvilke muligheder skolelederne reelt har for at deltage aktivt  som frontfigur i den pædagogiske udvikling på skolen i forhold til mængden af administrativt arbejde. Eller sagt med andre ord: Har skolelederne for meget administrativt arbejde?

Erfaringen fra hverdagen viser også, at hvis en leder ikke tager en lærers råb om hjælp alvorligt, er der stor sandsynlighed for, at læreren kører ned.

Mange lærere ønsker et andet job

Mere end halvdelen 54% overvejer ofte eller ind imellem at forlade lærerjobbet! Faglig stolthed og generel usikkerhed ved jobskifte er de primære årsager til, at lærerne bliver i deres job, trods stigende oplevelser af stress.

Tilsyneladende er der en stor gruppe lærere, der ikke trives i deres arbejdssituation. Billedet tyder i hvert fald på, at arbejdet ikke altid er populært eller attraktivt hos lærerne. Det viser klart nødvendigheden af, at der fremadrettet skal gøres en indsats for at gøre lærerjobbet attraktivt igen. Der er behov for en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der skal ændres i lærerens arbejdsforhold, men også en undersøgelse, der viser hvad der gør lærere glade for deres arbejde.

ALT for mange lærere er stressede!

De sidste spørgsmål i skemaet omhandler lærernes vurdering af stressniveauet i deres arbejdsliv, og her tegner der sig et dystert billede. Det viser nemlig, at 58% altid eller ofte er stressede på deres arbejde. Det er sundhedsskadeligt og på længere sigt sygdomsfremkaldende at befinde sig på disse stressniveauer.

Undersøgelsen viser en graduering af hvilke faktorer der stresser læreren mest:

1: Elevers adfærd 29% (rummelighed)

2: Mødeaktiviteten 17% (spildtid i forbindelse med møder og oplevelse af møders manglende

    relevans samt høj mødefrekvens)

3: Fysiske rammer 16%  (dårlige, nedslidte og beskidte lokaler og forældet inventar)

4: Forberedelsen 12%

5: Forældresamarbejdet 10%

6: Undervisningen 7% (underviser læreren i fag, han ikke er uddannet til?)

7: Samarbejdet med ledelsen 5%

8: Lærersamarbejdet 4%

Det er påfaldende, at elevernes adfærd stresser læreren i meget høj grad. Der er brug for at rummelighedsproblematikken tages op til debat, og at lærernes udsagn herom tages alvorligt.

Der må også kigges på mødevirksomheden i jobbet. Lærerne har øjensynligt nået smertegrænsen for, hvor mange møder de kan gå til.

Skolernes fysiske tilstand er en stor kilde til irritation og stress hos lærerne.

Næsten hver 5. lærer har haft behov for psykologhjælp eller medicin

For begge køns vedkommende er det 19%, der svarer, at de har haft behov herfor inden for det seneste år for at kunne klare arbejdet i hverdagen.

Det er ikke godt, når arbejdssituationen påvirker mennesker i en grad der gør, at de må søge hjælp eller tage medicin for at klare hverdagen, og det bør der naturligvis gøres noget ved.

Fremtiden

Fremtidsscenariet for Helsingørs skoler skulle helst fremstå i et mere positivt lys, end dette øjebliksbillede viser, og der er med al tydelighed brug for, at lærergerningen igen bliver gjort attraktiv. Hvis vi perspektiverer til den stærkt dalende interesse, der er for at uddanne sig til faget, kan det ikke gå for hurtigt.

Hvordan vender vi kareten? Forhåbentlig vil politikere og embedsmænd tage disse signaler alvorligt, således at vi sammen kan få ændret på disse bekymrende forhold.

Der er tydeligvis brug for andre og bedre vilkår, som gør lærerens arbejdsmiljø sundt og inspirerende. Et arbejdsmiljø, hvor ingen skal føle sig så presset, at han må søge hjælp for at klare hverdagens arbejdsopgaver. Væk med mistilliden til lærerens arbejde. Der er brug for et  værdsættende og sundt arbejdsmiljø, hvor den professionelle lærer kan være stolt af at bestride et arbejde, som er til gavn og nytte for hele samfundet.

Liselotte Bak

Arbejdsmiljøansvarlig kreds 35