Indkaldelse med dagsorden, og referat af

HLF´s Generalforsamling 2008

Indkaldelse og dagsorden

Generalforsamling 2008

onsdag d.12. marts 2008 kl. 19 på

Borupgårdskolen, kantinen

Dagsorden:

1) Valg af dirigent

2) Valg af  referent

3) Formandens beretning

4) Regnskab

5) Budget, herunder fastsættelse af kontingent

6) Valg til kredsstyrelse 1.4.08 til 31.3.10

            a) Formand

            b) Kasserer

            c) 2 Kongresdelegerede

            d) 3 Suppleanter for delegerede (De valgte er medlemmer af kredsstyrelsen)

            e) Vælges kassereren som delegeret/suppleant, vælges 1 kredsstyrelsesmedlem

            f) 3 suppleanter til kredsstyrelsen

            g) 2 kritiske revisorer

            h) 1 revisorsuppleant

7)  Evt.

Venlig hilsen

Vera Sandby Hansen (d. 6.marts 2008)

Referat

Generalforsamling 12. marts 2008

 1) Valg af dirigent, referent og stemmetællere
        Dirigent: Andreas Bang
        Referent: Lene Schnack McGregor
        Stemmetællere: Mette Hedstrøm, Vera Højgård, Carsten Dreyer

2) Formandens beretning

Jeg vil starte med det sidste nye

  Og hvad er mere aktuelt, end en overenskomst udskrevet til urafstemning? Indholdet skal jeg undlade at gå i detaljer med, men det at vi har bevaret og endda udbygget et centralt lønforløb er en væsentlig faktor. At der blev aftalt en decentral løn igen - er ærgerligt, men set i relation til KL´s intentioner om størrelsen af NY LØN, må vi sige det er rimeligt beskedent. Nogle kredse har endda udtrykt tilfredshed med en smule ny løn, idet det kan bruges til udligningstillæg i de nye kredse, der opstod i forbindelse med kommunesammenlægningen. Set i forhold til de krav vi indsendte kort før sommerferien sidste år, må resultatet siges at matche,  i hvert fald på løndelen.

  Da jeg var til kredsformandsmøde 3. marts i København - foreningen indkaldte samtlige formænd i landet for at orientere om Overenskomst- og arbejdstidsaftale,  sad jeg og tænkte, da vi kom til arbejdstidsaftalen, " lige nu har Helsingør igen vundet en plads i de første rækker på den negative skala. Med de kommunale budgetter, som vi kender i dag og gennem de sidste år, hvor politikken har været at lærerne skal undervise mere og mere, og de øvrige opgaver skal løses som vanligt er der ikke umiddelbart grobund for en ny arbejdstidsaftale. Det har fra forvaltningens side hele tiden været vigtigt at pointere, at arbejdsmængden var den samme og kun fordelingen af arbejdet var anderledes. Man kan sige at det på papiret måske ser rimeligt ud, men virkeligheden opleves noget anderledes.

  Med det stigende undervisningspres vi udsættes for i Helsingør Kommune, så hænger hverdagen for mange lærere overhovedet ikke sammen. De øvrige opgaver skal også nås, og det arbejde skal også laves ordentligt. Ser man på energien, når teamsamarbejdet går i gang efter kl.14 - måske 15, og man véd, der også skal forberedelse til, til næste dag, og måske et par telefonopringninger, så er batteriet ved at være opbrugt. 

  Det er rigtig ærgerligt at vore forhandlere ikke opnåede en arbejdstidsaftale med et centralt aftalt undervisningstimetal, men at have fået flyttet KL´s opfattelse fra at lærerne burde styres med stram hånd ud fra en rigid ledelsestankegang - til       at lærerne kan styre undervisningen og opgaverne ved siden af, er en kovending, der vil noget,  og et skridt i den rigtige retning. 

Vi, her i Helsingør, får det hverken dårligere eller bedre af den fremlagte arbejdstidsaftale er min umiddelbare vurdering.

  Vi får stadig en stor udfordring i at få opgavernes omfang  tilpasset  tiden.

Det bliver på kredsniveau, men også på skolerne.

I de KTO aftaler, dvs. de anderledes arbejdstidsaftaler der har været indgået, har man skullet igennem en større pædagogisk diskussion både på kredsniveau, men bestemt også på skolerne, fordi mange opgaver kun bliver styrbare, hvis man har overordnede aftaler ude på skolerne. De steder man har KTO -aftaler, har man også nogle af stederne været igennem en faglig aktion, typisk en periode, hvor man har arbejdet efter mødeplan.

  Hvad det kan ende med for os, skal jeg ikke kunne sige, men jeg vil holde mig til at får vi ingen ny aftale kan vi køre efter den gamle, og Anders Bondo har lovet, at hovedforeningen vil sætte kræfter ind på at få en ny arbejdstidsaftale igennem for så mange kredse som muligt. Urafstemningen bliver 31. marts. I næste nummer af Folkeskolen eller Underviseren, vil der være en grundig beskrivelse af aftalen, og formentlig vil Tr’erne også holde medlemsmøder på skolen. HLF har p.t. ikke planer om at holde et fælles møde, men tilbyder at deltage i de faglige klubmøder.

  Det er spændende at følge med i overenskomstforhandlingerne, og helt unikt er det at stå til et medlemskursus og fortælle sidste nyt. Det oplevede vi på det nyligt afholdte medlemskursus på Frederiksdal.  Kurset blev afholdt forrige weekend, fredag/lørdag - og OK- Forliget blev indgået natten til lørdag. Vivi Hansen fra hovedstyrelsen kunne fortælle senest nyt om overenskomsten, nogenlunde, idet hovedstyrelsen jo end ikke var præsenteret for aftalen på det tidspunkt. - og vores kommunikationschef, Allan Andreasen havde travlt med at få fat i de rette folk fra sekretariatet og pressen.  Han gav os en fremragende forelæsning om foreningens kommunikationsstrategi krydret med realiteterne fra medieverdenens dagsorden. Flere medlemmer synes at blive positivt overraskede over den ildhu Allan

 

lagde for dagen for at skabe det gode image for lærerne, en god oplevelse som efterlod en vis tryghed hos medlemmerne om, at den side af sagen synes at være i gode hænder.

  Dagen forinden, altså fredag eftermiddag, havde Per Kjeldsen, givet tænketanken Sophias, oplæg til arbejdet med elevplaner.  Det er sundt at få set sit arbejde i perspektiv fra nogen, der tænker lidt længere, end vi når i hverdagen. Budskabet fra Per Kjeldsen er også klart nemlig:

  Det arbejde vi laver i hverdagen er ikke ligegyldigt, det er os der har den faglige ekspertise, og derfor skal vi også tage den faglige diskussion og ad den vej præge dagsordenen i vores arbejde. Lærerarbejdet må ikke reduceres til et mekanisk håndværk, og vi skal hele tiden bruge vores professionelle kunnen. Vi skal have råderummet til at udføre vort arbejde, og ikke konstant stå til regnskab for ligegyldige og ubrugelige detaljer.

  Denne holdning er præcis i tråd med vores forenings professions strategi. Foreningen arbejder konstant på at få fremlagt et billede af lærerne som ansvarlige professionelle og ansvarsfulde undervisere. Vi véd, vi er det, vi skal stå véd det, og blive véd med at fortælle det.

  Tilbage til kommunikation, der er et vigtigt forhold medlemmer og forening i mellem. Derfor er jeg også meget glad for at kunne fortælle generalforsamlingen at d.17. april - og giv os måske et par dage at løbe på.. skulle også Helsingør Lærerforening have sin egen hjemmeside.  *Jeg har omtalt forløbet i den skriftlige beretning, og nu glæder vi os til at få åbnet siden.

En hjemmeside skal passes, og vi har valgt at starte i det små, så vi kan have en aktuel hjemmeside. Vi har ikke helt aftalt indhold og brug, men da vi skulle være klar i slutningen af april passer det med at det er den kommende kredsstyrelse, der får sat indhold og brug i overensstemmelse.  Et arbejde der som sådan nok aldrig slutter, men formentlig vil være en løbende proces.

  Og netop også kommunikationen med medlemmerne var et af omdrejningspunkterne internt i kredsen, da Arto - sagen var på sit højeste.  Man kunne fx have lagt kredsens udmeldinger ud, og fortalt medlemmerne sagsforløbet. 

  Byrådets overraskende beslutning satte sindene i kog hos lærerne, men efter en hektisk uge med stor mediebevågenhed, vurderede kredsstyrelsen, at det ikke var til nogens fordel at fortsætte debatten i medierne, og opfordrede Trërne og andre kolleger at stoppe indlæggene i aviserne. Lærerne tog generelt opfordringen til efterretning, bl.a. af hensyn til kollegerne på Hellebækskolen, og her især af respekt for de personligt berørte.

  Til gengæld har enkelte byrådspolitikere siden været citeret i medierne med en yderst provokerende fremstilling af lærernes reaktioner. 

  I vinterferien trak Jørgen E. Hansens (han er 1. viceborgmester ) brev  til lokalformændene hos socialdemokraterne en journalists opmærksomhed, idet hr. Jørgen Hansen i dette brev skrev at lærerne havde overreageret ! og vi havde ført en faglig kamp, hvilket han ikke kunne lide. 

Journalisten have åbenbart forsøgt at kontakte mig og ville spørge om jeg delte Jørgen Hansens synspunkter. Behøver jeg at svare?

  Kredsstyrelsen drøftede om vi skulle svare i avisen, for selvfølgelig var flere lærere oprevet over indlægget, men nogen gange taler et brev for sig selv. Flertallet i kredsstyrelsen var enige om ikke at puste til ilden, og har en socialdemokrat problem med at lærerne evt. skulle føre en faglige kamp for arbejdsmiljøet, så har socialdemokraterne måske et større problem end vi!

 Per Tærsbøl, synes jeg, redegjorde på det store fællesmøde på Byskolen for beslutningen, og jeg har beskrevet i den skriftlige beretning, at han " var ikke stolt af beslutningen "

Han optrådte med en vis ydmyghed, men sikker på at beslutningen var den bedst opnåelige. Det synspunkt har vi naturligvis taget til efterretning og respekteret ud for hver vores opgaver i den kommunale organisation.

  Velfærdsminister Karen Jespersen kritiserede imidlertid byrådets beslutning i magasinet " Danske kommuner" Borgmesteren forsvarede - måske naturligt nok -  byrådets afgørelse, men beslutningen synes i  mine øjne stadig at tage større hensyn til samarbejdet i byrådet end til de implicerede parter., og vi er ikke enige i "at det var en fornuftig tackling af situationen ".

Byrådet, og de enkelte medlemmer må forstå, at lærerne ikke benyttede beslutningen som en anledning til at føre en faglig kamp for arbejdsmiljøet! Vi havde hellere været foruden denne sag Lærernes reaktion var en ærlig bekymring for, hvordan vi skal kunne udføre vores arbejde på en ordentlig måde. En bekymring byrådet fremover bør være opmærksom på og tage som et tegn på, at vi altså tager vores arbejdsopgave alvorligt. Alle byrådets medlemmer må forstå, at det er yderst provokerende, hvis man fra nu af drypvis sender nedladende ytringer i aviserne om lærernes reaktioner i denne sag, for nu er der ingen tvivl om, at det handler om arbejdsmiljøet. Derfor foreslår kredsstyrelsen vi sender udtalelsen, med overskriften " Arbejdsmiljøet er arbejdsgiverens ansvar" til Byrådet.

  Tillidsrepræsentanterne sendte en skrivelse til Bertel Haarder, vi fik svar på i sidste uge. Vi havde beskrevet hvilket forhold, vi synes, der skulle revideres. FX at det er embedsmænd og ikke politikere,

 der skal træffe afgørelse i sådanne sager. Vi påpegede også skolebestyrelsesmedlemmer ikke kan udtale sig i personsager. Det fremgår allerede af folkeskoleloven i afsnittet om skolebestyrelsens beføjelser, men vi foreslog afsnittet blev gjort tydeligere, idet det også var en af problemstillingerne i Hellebæksagen - ikke den mest omtalte i aviserne, men et forhold vi netop véd, kan være anledning til splid i et ellers fornuftigt forældresamarbejde.

  Bertel Haarder svarede på henvendelsen, at han var enig i at der skulle gøres noget, og at arbejdet allerede var i gang og at Danmarks Lærerforening deltog i arbejdet.

 Første melding fra DLF lød positiv, men jeg venter spændt på resultatet, for når den maskine først går i gang og alle interessenterne kommer på banen, er det nok ikke lige til, hvordan resultatet bliver. Skolelederne har på deres generalforsamling også skrevet til Bertel Haarder

  Den kommunale arbejdsgruppe, som byrådet vedtog, der skulle nedsættes for at udarbejde retningslinier for brug af mobiltelefoner og It  på skolerne, holder første møde i morgen aften. HLF repræsenteres i gruppen af formanden.

  Der var som bekendt folketingsvalg i november. HLF valgte at lave indlæg via læserbreve, for at deltage i arbejdet med at få sat forholdene i folkeskolen på dagsordenen. 'Folkeskolen blev ikke det store tema, men disse små - i den store sammenhæng -  små input i pressen er forhåbentlig med til at få øjnene op for tingenes tilstand. Det er selvfølgelig hele foreningens indsats, - og jeg véd ikke hvornår det virker, men fx glæder man sig da over, at ministeren har nedsat et "monster"-udvalg, der skal se efter unødvendige opgaver - der trækkes lidt i land med hensyn til test- alt i alt. Måske er vi véd at se et resultat af foreningens bevidste mediestrategi.

  Vi havde hovedstyrelsesvalget, hvor stemmeprocenten steg lidt her i kredsen i december, og

næste afstemning bliver om overenskomsten. Jeg vil opfordre til at man bruger sin stemme. I sådan en situation er det utroligt vigtigt, man viser sin deltagelse i foreningen. Det skal jeg selvfølgelig ikke sige til jer der er mødt frem her i aften, for I er jo netop med, men I kan hjælpe Tr’erne på skolen og skubbe til kollegerne, så de får afleveret deres stemmeseddel. En stor stemmeprocent gør en stærk forening.

  Pensionisterne har også haft valg. De havde sidste frist for afgivelse af stemme til deres kongresdelegeret i går, og den 28 marts er de indkaldt til at vælge 2 lokale repræsentanter til udvælgelse af 2 regionsrepræsentanter til deres Årsmøde. I hverdagen hører vi ellers ikke så meget til pensionisterne. Der har åbenbart ikke været behov for klub eller lignende arrangement i vores kreds. Vi kan lægge lokale til, hvis nogen ønsker at tage initiativ til aktiviteter for pensionisterne.  I mange har år har niveauet ligget på en årlig udflugt, som arrangeres af Niels Braunstein i samarbejde med kreds 36. I år gik turen til Holmegårds Glasværk. Omkring 60 medlemmer fra vores kreds deltog i dette arrangement.

  Og  pensionist, hvis ellers helbredet er i orden, er måske ikke den værst tænkelige situation at havne i .- især hvis hverdagen efterhånden præges af et dårligt arbejdsmiljø, hvorfor så fortsætte? Vi har seniorugen som en speciel aftale i Helsingør, den holder lidt på folk, den giver lidt frihed, men den generelle arbejdsbelastning er steget i kraft med det kommunale krav vedr. undervisningstimetallet. Hvis man så synes kravene vokser uden at man kan gøre noget, vælger man at gå fra. Vi har lærere, der måske valgte et eller to år mere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdsbetingelserne var i orden.

  I den anden ende har vi de nyansatte lærere. Kommer man fra direkte fra seminariet, og får 28 lektioner om ugen, véd man godt hvad klokken er slået. Det er og bliver et problem at Helsingør Kommune vedholder det høje gennemsnitstimetal i den økonomiske tildelingsmodel til skolerne.  Efterhånden har alle kommunerne rundt omkring et lavere undervisningstimetal, og vi véd, det er det der tæller når folk skal ansættes. Derfor er Helsingør Kommune på katastrofekurs vedr. rekrutteringen af nye lærere. En fagforenings mand sagde engang: ’Vi står ved afgrundens rand,.. og Metal er som sædvanligt et skridt foran’. Jeg fristes til i dette citat at indsætte Helsingør Kommune…

  Læreruddannede skal sikre kontinuiteten i den faglige udvikling på skolerne. Vi har allerede en større gruppe af ikke anordningsmæssigt uddannede, der på forsvarlig vis varetager en del af undervisningen og indgår i det kollegiale netværk. Problemet med denne gruppe er bare, at vi ikke véd hvor længe de bliver, Det er folk, der har en anden uddannelse, og måske skal videre i et andet forløb. 

  Vi har de ikke-uddannede - ofte søde og dygtige gymnasieelever - disse ansættelser må dog være nødløsninger i den store sammenhæng, De kan klare en opgave en periode, men mangler naturligvis uddannelsen til at tilrettelægge undervisningen set i et større perspektiv. 

  På bare et halvt år er andelen at timer læst af ikke anordningsmæssigt uddannede steget fra 12 til 17 procent. HLF har gentagne gange gjort politikerne opmærksom på problemet, hvilket vi opfordrer til vi i aften gør endnu engang, med henvisning til udtalelsen om " rekruttering og fastholdelse af lærere i Helsingør Kommune. 

Nej, i Helsingør har vi ingen problemer. Heller ikke når vi skal have nye ledere… eller har vi? Indtil nu er det lykkedes at få besat de ledige stillinger.  Jeg har dog ikke hørt, at der har ligget mange ansøgninger til inspektør jobbene. Det er et problem, hvis vi ikke får kvalificerede ledere.

  Det handler naturligvis også om vilkårene for jobbet. Bliver det job reduceret til at lederne alene bliver håndlangere for forvaltning og politikere er indholdet nok ikke det man brændte for, da man ville være inspektør. Kvalitetsrapporterne er godt eksempel på en opgave, hvor man kan bekræfte det, man godt vidste i forvejen, og som skoleleder er man sikkert glad for at få at vide, at hvis man ligger under middel, kan man nok gøre det bedre!  

  Lederne skal have plads til også at være pædagogiske ledere. Der skal være plads og tid til samarbejdet med lærerne, og der skal være plads til skoleudvikling på den enkelte skole. de sidste par år har der ikke været nedskrivninger af skolernes budget, men det er så stramt i forvejen at det næsten er umuligt at få tingene til at hænge sammen.

  Men vi har et dilemma, og derfor vil jeg opfordre til, at har man lysten, til at blive leder, er det måske værd at prøve, - jeg mener det er utroligt vigtigt at lederne har erfaringen indenfor lærerfaget. Derfor skal de også rekrutteres fra egne rækker, og kommunen har flere gange lagt lederkurser ud, og dem skal man da søge på, hvis det er den vej, man ønsker at udvikle sig.

  Og nu til lokalaftalen.! Lad os starte med liniefagsuddannelserne. Ja - meldingen er som sidste år, vi har en aftale om kurser, som vi naturligvis bruger, var meldingen endnu engang fra forvaltningen. Og  Kære forvaltning.  Det hedder ikke liniefagskursus- Det hedder liniefagsuddannelse. Kunne man ikke forestille sig at det at gå på liniefagsuddannelserne skulle være en udviklende og inspirerende proces, så skal der være tid til at studere.

  Jeg har ringet til professionshøjskolen, en af udbyderne af liniefagsuddannelserne, hvor studie-lederen undrede sig over de vilkår, man byder lærerne i Helsingør. Nu vokser træerne som bekendt ikke ind i himlen, og om han var ude på at vi skulle hjælpe ham med at få solgt hans tilbud skal jeg ikke kunne sige.  Men det er altså sådan at vilkårene er ganske forskellige for deltagerne i disse liniefagsuddannelser. Nogle steder holder får man et halvt år tjenestefri til at tage et liniefag, og andre steder kører man forløbet over 2 år. Modellen med 1 ugentlig dag bruges også, og vi véd fra andre kredse, at man både har givet mere tid, og nogle steder også kompenseret for et mindre undervisningstillæg.

  Forhandlingerne om, hvilken udbyder PUC vælger, synes knap at være afsluttet, men viljen til at give lærerne bedre vilkår for arbejdet med liniefagene er ikke til stede fra forvaltningen. Skal det være på samme vilkår som i dette skoleår, er det måske ikke ligefrem lykken at få muligheden for denne efteruddannelse. En kollega har udtrykt det på denne måde: Jeg vægter min familie, min daglige undervisning, og så når jeg det jeg kan på liniefagsuddannelsen, ellers overlever jeg ikke.

  Det er grotesk, at man ikke giver lærerne ordentlig vilkår for at studere. Man véd at netop lærernes engagement er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. - Og overskud er ikke det der præger lærernes arbejdssituation i forvejen. Nu handler det som sagt bare om at overlevere. Hvor mange der har fravalgt at gå til eksamen, kender jeg ikke tallet på, men det er da alarmerende at det er konsekvensen af manglende tid til opgaven.

Og det er ikke kun forvaltningen, der har ansvar her. Når man ikke har lavet en lokalaftale på området er det skolelederens ansvar at tid og opgave hænger sammen. Vi foreslår at sende udtalelsen vedr. linjefagsuddannelserne til forvaltningen  - og skolelederne.

  Vi har lavet en aftale om tid til børnenes eksamen. Vi har ikke underskrevet endnu, men det må kunne gøres snart. Her var vi i øvrigt enige med forvaltningen om, at lærerne skulle have besked om hvilke udtræks fag , der var udtrukket, så hurtigt som mulig. Det måtte vi imidlertid ikke , da Skolestyrelsen har bestemt at det får lærerne først at vide 30. april!.

  At vi er meget presset i Helsingør tyder også forvaltningens brug for at få optælling på pausetiden. Pudsigt det skal være nødvendigt at indføre et år, hvor Kommunernes Landsforening og DLF har lavet en arbejdstidsaftale, der netop skal gøre op med minut tælleriet. I øvrigt mener vi ikke, at det er en fordel for skolernes økonomi. Det kræver yderligere administration, og vi kan stort set blot sige, jamen, så får vi det vi skal have.

  Desværre må jeg konstatere, at jeg fornemmer at hverken forvaltning eller politikere har opdaget, at der er lærermangel, og specielt i Nordsjælland og endnu tydeligere i Helsingør Kommune.

  Spørgsmålet er, hvor længe lærerne vælger at blive i en kommune med de budte vilkår.

Vi kan hurtigt komme i den situation, at vilkårene for lærerne er bedre ved at arbejde efter mødeplan, men det er jo ikke noget vi ønsker - og det er bestemt ikke noget der tiltrækker flere lærere. Dette skrev jeg i søndags, men på mødet i K-MED i mandags fremlagde direktørgruppen en hensigt om at lave nye tiltag for at rekruttere personale til kommunen. Medarbejdersiden tilbød selvfølgelig at deltage i en arbejdsgruppe, så måske er der ved at ske noget. Helsingør lærerforening har en undersøgelse om lærernes arbejdsmiljø liggende klar til at sende ud. Vi har tøvet, idet der har været flere større undersøgelser, og vi mente ikke at vi kunne udsende undersøgelsen i januar, da at Arto-sagen kunne påvirke svarene specielt, og på den måde gøre undersøgelsen utroværdig.

Når undersøgelsen sendes ud, vil jeg opfordre til så mange som muligt besvarer spørgeskemaet.

Undersøgelsen kan give et praj om, hvilke indsatsområder man bør tage i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, og hvilke tiltag vi kan foreslå, så også vores kommune kan beholde og tiltrække nye lærere. Det må i sidste ende være til alles fordel.

  Men det er heller ikke til at holde til at lade alt det negative præge ens hverdag og vi har hver vore gode grunde til at vi vælger at blive i jobbet. De fleste lærere har selvfølgelig også en masse gode oplevelser med elever og kolleger.

  Sådan er det også med det daglige arbejde på kredskontoret. Det er surt, når vi slår i en dyne som fx for liniefagsuddannelserne, men det er rigtig dejligt at opleve inspektører, der anerkender lærernes arbejdsindsats og uden videre betaler en ekstra skilling i lønforhandlingerne, og man er glad, når det lykkedes at få en overset pulje penge hjem i en sej lønforhandling.

  Det er trist at tale med nedkørte kolleger, men også glædeligt at kunne give en hjælpende hånd. Det er et utroligt afvekslende arbejde, og der er mange udgangspunkter for arbejdsopgaverne.

  Vi har haft et år, hvor kredsstyrelsesarbejdet, men også tillidsmandsarbejdet har været præget at nye folk. Der har været nok at se til, men ved fælles indsats og god kollegial forståelse, har vi nået rigtig meget.

  Med disse ord overlader jeg beretningen til generalforsamlingen.

Beretningen behandles ud fra omdelt disposition (vedlagt som bilag)

Henning Jensen supplerer, at 17. april skulle hjemmesiden være kørende.

Forslag til udtalelse om ”En bedre ressourcetildeling til liniefagsuddannelserne”  (vedlagt som bilag) læses højt.

Tina Elnef (Mørdrup) roser udtalelsen

Forslaget vedtages enstemmigt med akklamation

Forslag til udtalelse om ”En bedre ressourcetildeling til liniefagsuddannelserne” læses højt.

Stig (Nordvest) kommenterer, at man kunne man inddrage, at politikerne samtidig efterlyser højere faglighed.

Det diskuteres, hvorfor der er så stor gennemstrømning af lærere på skolerne – om det kan skyldes forskelligt timetal for lærerne på de forskellige skoler. Vera Sandby Hansen (formand) kommenterer, at hun tror, mange siger fra over for dårlige betingelser. Niels Braunstein (kasserer) tilføjer, at det er svært at få Børne- og ungeudvalget til at høre efter. De vælger f.eks. ikke at bruge 10 mil. på efteruddannelse og flere lærertimer, men i stedet på f.eks. morgenmad i de store klasser. Niels Braunstein tilføjer yderligere, at også afstande og skolesammenlægninger kan have betydning for gennemstrømningen.

Ester Møller (Nygård) – spørgsmål ved at foreningen ikke kan sikre samme betingelser i Helsingør som i andre kommuner. Vera Sandby Hansen svarer, at kommunernes budgetter er forskellige.

Hanne Thomassen (efterlønner fra Byskolen) nævner, at det er svært at flytte fra Kbh. til Helsingør økonomisk. Hun efterlyser lokkemad fra Byrådet til lærere. Henning Jensen (næstformand) kommenterer, at vi ligger i top, hvad angår undervisningstimetal, men giver i øvrigt Hanne ret.

Martin Didriksen (Borupgård) kommenterer, at det er forskelligt, hvordan skolerne prioriteres i de forskellige kommuner.

En ændring af udtalelsen diskuteres i god dialog, der foretages en ændring i udtalelsen, hvorefter forslaget om udtalelsen vedtages enstemmigt med akklamation (endelig udtalelse vedlagt som bilag).

Forslag til udtalelse om ”Arbejdsmiljøet er arbejdsgiverens ansvar

” (vedlagt som bilag) læses højt.

Forslaget vedtages enstemmigt med akklamation.

Anne Marie Blichfeldt (Mørdrup) – roser at kredsstyrelsen holder møder for Sr’erne.

Merete (Byskolen) – spørgsmål om hvorfor man vælger ikke at svare på f.eks. Jørgen E. Hansens indlæg i avisen.

Vera svarer, at kredsen er meget opmærksom på, at pressen hurtigt får vendt et svar mod os selv – jf. foreningens mediestrategi. Vi vinder ikke noget ved at blive ved at diskutere i medierne

Niels Braunstein tilføjer, at det er ikke alt det, foreningen sender til pressen, der bliver trykt – samt at det er bedre, hvis alm. professionelle lærere eller ledere skriver.

Formandens beretning vedtages enstemmigt efter behandlingen.

3 Regnskab

Niels Braunstein gennemgår regnskabet – kommenterer, at der ikke har været det forventede underskud.

Regnskabet godkendes af generalforsamlingen, og kredsstyrelsen frikendes ansvar – decharges.

4 Budget, herunder fastsættelse af kontingent

Niels Braunstein kommenterer, at der mangler noget i det budget, der er trykt i kredsbladet – tilføjelse uddeles (vedlagtsom bilag).

Niels Braunstein gennemgår budgettet

Budgettet og forslaget om uændret kontingent godkendes af generalforsamlingen

5 Valg til kredsstyrelse 1.4.08 til 31.3.10

Følgende vælges uden modkandidater:

        Formand: Vera Sandby Hansen

        2 Kongresdelegerede: Liselotte Bak og Henning Jensen

        1. suppleant for delegerede: Thomas Ringbro

        2. suppleant for delegerede: Birger Lund

        3. suppleant for delegerede: Merete Svalgaard Knuhtsen

        Kasserer: Niels Braunstein

        1. suppleant til kredsstyrelsen: Elisabeth Bühring

        2. suppleant til kredsstyrelsen: Jens Palle

        3. suppleant til kredsstyrelsen: Susanne Risom

        2 kritiske revisorer: Martin Didriksen og Henning Peterslund

        1 revisorsuppleant: Carsten Dreyer

Pkt e) udgår som følge af valget

6 Evt.

Andreas takker for god ro og orden

Vera takker for valget

Vera takker desuden Dirigent Andres Bang, Referent Lene Schnack, samt Peter og Martin Didriksen fra Borupgårdsskolen