Indkaldelse med dagsorden og referat af

HLF´s Generalforsamling 2009

 

Generalforsamling 2009
Helsingør Lærerforening kreds 35

Torsdag d. 26. marts kl. 19

i kantinen på Borupgårdskolen,

Smakkevej 2, Snekkersten

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Beretning

4. Regnskab

5. Indkomne forslag

6. Budget og fastsættelse af kontingent for kommende kalenderår

7. Eventuelt.

Forslag der ønskes optaget på dagsordenen skal skriftligt foreligge på kredskontoret d. 16. marts kl. 12.

Endelig dagsorden og regnskab bekendtgøres ved opslag på skolerne senest 5 dage før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen serveres der traditionen tro smørrebrød.
Tilmelding, evt. pr. mail, til denne del af arrangementet skal være kredskontoret i hænde d.19.marts. kl. 15.

På vegne af kredsstyrelsen/

Vera Sandby Hansen

4. marts 2009

Referat

1.     Valg af dirigent – Birgitte Thaae(DLF)

2.     Valg af referent – Lene Schnack McGregor (Apperup)

3.     Dirigenten konstaterer, at formaliteterne er i orden (at forsamlingen er lovligt indkaldt og beslutningsdygtig) samt giver mulighed for indvendinger til den omdelte forretningsorden .Ingen indvendinger.

4.     Formandens beretning

·        Vera (HLF) fremlægger beretningen

Vi skal promovere lærerfaget, og det falder på ingen måde svært for mig. På vej til en lønforhandling her sidste efterår passerer jeg først Borupgårdskolen, Rønnebær Allé og Gurrevej. Der var en hektisk trafik, gående, cyklende, og løbende børn på vej til deres skole – på vej til kammeraterne og på vej til undervisningen. En kæmpe organisering og jeg følte en dyb stolthed på lærernes vegne. For vi er ikke kun en del at et stort apparat, vi er også forudsætningen for at der bliver undervist.

Vi ved engagement er en af de væsentligste faktorer for en god undervisning, og lærerne går generelt op i deres fag og er engagerede i hverdagens opgaver, men dette engagement kan hurtigt blive vendt til frustration, hvis der ikke er sammenhæng mellem krav og muligheder for at løse opgaverne.

Vi har et arbejde, hvor vi altid kan gøre tingene anderledes, forsøge igen, prøve en anden metode, og lærerne kæmper for at få tingene til at lykkes. Hvis indsatsen så alligevel ikke slår til, er det alfa og omega at en henvendelse om hjælp tages alvorligt, og man får hjælp. Vi har alle forskellige grænser for hvornår ”filmen knækker”, men et råb om hjælp skal altid tages alvorligt - også på arbejdspladsen.

Der findes meget materiale på området her er fx Arbejdsmiljørådets seks guldkorn (indflydelse, mening i arbejdet, forudsigelighed, social støtte, belønning, krav).Overskrifter vi genkender, især hvis de ikke efterleves på arbejdspladsen.

Vi har den politik i foreningen, at et problem i klassen/på skolen aldrig skal være den enkeltes lærers problem. Det er et flot og solidarisk princip, men det er alligevel den enkelte lærer, der mærker konsekvenserne af manglende hjælp, når problemerne er kommet under huden, og for mange kolleger betaler en høj pris, når det psykiske arbejdsmiljø ikke er i orden. I Helsingør Kommune er den lovpligtige stress-politik udarbejdet, og implementeringen og herunder arbejdet med forebyggelse af stress er godt i gang, men netop forebyggelsen synes endnu at efterlade et stort udviklingspotentiale.  En situation vi som forening hele tiden arbejder for at forbedre, men det er desværre en langsommelig proces, og behovet for hjælp synes ej heller at være faldet.

En ny markant tendens vi møder ved henvendelser, hvis der er problemer på arbejdspladsen, er at man simpelthen vil væk. Man vil ikke finde sig i urimelige vilkår, og orker ofte ikke længere at kæmpe for bedre forhold. Lærermanglen har gjort det forholdsvis nemt at flytte, men lærerne, der flytter, udtrykker ofte, at de føler de ”stikker halen mellem benene”, og løber fra problemerne, og spørger om kan man være bekendt at flytte midt i skoleåret? Det er imidlertid en stor beslutning at flytte arbejdsplads, og hellere det end at gå psykisk ned.

Og det at man vælger at flytte, hvis arbejdsforholdene ikke er i orden, er gået op for vore ledere, og er også været med til at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen.

Vi bliver utilfredse, når der ikke bliver lyttet til os eller vi på anden måde ikke bliver taget seriøst.

Præcis ”indflydelsen på arbejdet” er at stor betydning. Hvor meget den enkelte lærer har været involveret i processen omkring ” Læringsmiljøet” og de 120.mill kan jeg ikke helt gennemskue, men i alt fald har opgaven med at afdække skolernes fysiske tilstand lagt op til debat om indholdet i læringsmiljøet.

Lærerne udtrykte også i vores arbejdsmiljørapport, at de fysiske forhold ikke levede op til god standard. Dog er behovet for almindelig renovering nok en del større i Niras´rapport end man havde ventet, og i skolernes høringssvar udtrykkes der generel bekymring for, at det er mange års forsømmelse, der løber med pengene. Vi håber naturligvis at skolerne – og her mener jeg , at der falder noget af til alle skoler -  får reel mulighed for at udvikle læringsmiljøet, og at  lærerne får reel mulighed for at medvirke i processen på skolen. Det var glædeligt at høre vores forvaltningsdirektør, Bjarne Pedersen på tragtmødet (mødet hvor man prioriterede indsatsområderne i forbindelse med læringsmiljøet)være talsmand for at det er lærerne der har den afgørende indflydelse på kvaliteten i undervisningen.

Derfor skal vi også på banen, og sætte vore aftryk i den pædagogiske debat. Jeg kan være bekymret , når jeg hører pædagogisk rådsmøder er reduceret til 8 timer om året . Der er ikke meget tid til  ”råd” til skolelederen. Min opfordring skal være, at der skabes et rum for den pædagogiske debat i et fællesskab , der omhandler  hele skolen. Indflydelse kommer ikke af sig selv, det skal der arbejdes for!

Som forening kan vi støtte TR’erne i arbejdet ved at erfaringsudveksle og diskutere på TR-møderne, men jo flere der deltager aktivt i debatten - også på lærerværelset, jo større bliver indflydelsen og des bedre beslutningsgrundlag får alle parter. Og lærernes indflydelse igennem MED-udvalgene skal også udvikles og optimeres.

Politikerne er ikke lærere, og det går galt, hvis lærerne ikke bliver hørt eller taget med på råd:

Jeg havde håbet, vi havde hørt fra statsforvaltningen, men det tager sin tid.

Som det er fortalt i den skriftlige beretning, har kredsstyrelsen sendt et forespørgsel til statsforvaltningen om denne politiske beslutning er i overensstemmelse med styrelsesloven,

Heri fremgår det, at det er skolelederen der har ansvaret for den daglige organisering.

Lærerne har altid haft en sund skepsis ved forandringer. En kultur der ofte har været betragtet som hæmmende for udviklingen af folkeskolen… Jeg vil vove den påstand, at det kunne også være præcis denne sunde fornuft, der mange gange har reddet skolen.

I går var der opsamlingsmøde af høringssvarene fra skolerne om tragtmødets indstillinger, og kompetenceudviklingen blev også drøftet. Men allerede nu er der nye kort på banen, idet undervisningsministeriet igen udlodder penge til særligt prioriterede udviklingsområder.

Spørgsmålet er langt hen ad vejen, hvor meget vi egentlig kan kapere.  Vi vil gerne være med til at udvikle skolevæsenet, men vi skal også kunne følge med så udviklingen ikke ender med resignation.

Det gamle ordsprog ”Man skal ikke slå større brød op end man kan bage” vil jeg gerne omsætte til ”Man skal ikke sætte mere i værk, end man har råd til”! Vilkårene for efteruddannelsen skal være i orden.

Med stor respekt for fællesskabet og en samlet overordnet udvikling af skolevæsenet, er det også Helsingør Lærerforenings holdning, at skolerne bør have økonomi til at tilgodese lærernes individuelle behov.  Kompetenceudviklingen er et af ” skal- områderne” i MED–aftalen, altså det skal drøftes i skolens MED-udvalg, og måske trænger skolens politik på området til et nærmere eftersyn.

”Skolernes dagsorden” den fælles programerklæring fra forældre og politikere, og den der af meget fokus på skolerne har selvfølgelig været en medvirkende til, at der nu sker noget på området, men vi kan også bare konstatere, at de 120.mill ikke øger midlerne til driften. En af grundende til den manglende vedligeholdelse har måske ligget i de få resurser til den daglige drift. Jeg kan kun støtte, at skolerne har prioriteret bøger og undervisning, men jeg kan være foruroliget over, hvis man fra politisk side har troet, at skolernes budgetter har kunnet dække det politiske ambitionsniveau.

Den nye arbejdstidsaftale 08 betegnes som en professionsaftale. Der skal være fokus på opgaven,

hvorfor, hvordan, og man skal ikke bare udføre en opgave, ”hvis blot man får tid… Da Bertel Haarders elevplaner i sin tid blev lanceret glemte nogle lærere at se på opgavens indhold, men var tilfreds bare, der blev givet tid. Denne tendens synes udviklet i takt med det stigende antal politiske direktiver, hvor lærerne ikke har kunnet se formålene med de respektive tiltag.

Erfaringerne fra de kredse der har kørt med arbejdstidsaftaler der ligner 08-aftalen, har været at den pædagogiske diskussion er vendt tilbage.. som en af fordelene ved en ny aftale.

 Lærerne skal tage del i den pædagogiske diskussion og den pædagogiske udvikling af skolen.

Vi afholdt 3 informationsmøder her i marts, hvor der har været en god stemning, og mange gode spørgsmål og en god dialog om indholdet i den centrale aftale.

Disse plancher er indgået i oplægget. Indholdet herfra stammer fra indledningen til arbejdstidsaftalen. Det er mange ord, men stort at KL og DLF kan finde sammen om en vej for folkeskolen. Tillid, samarbejde og dialog som centrum for at en aftale kan fungere.

Det vil på mange punkter være en fordel for begge parter at få en aftale, men vi har hele tiden også sagt, at betingelserne skal være i orden, såvel arbejdstidsdel som løndel skal være færdigforhandlet, før en aftale blev skrevet under.

Vi har holdt mange møder, og 2 møder siden den skriftlige beretning blev afleveret.

Jeg troede, jeg kunne have meldt noget ud i aften, men efter forhandlingen i tirsdags har vi aftalt 5-6 møder, også heldagsmøder inden påske.  Selvom det ind i mellem har været sejt, har der under forløbet været en god stemning blandt parterne.

Vi har også holdt møde i dag, fortsætter i morgen, på mandag og der ud af.

God omtale i pressen er ensbetydende med god reklame ! Den gode historie er med til at skabe et godt image for lærerne. Det er Danmark Lærerforenings pressestrategi, at den positive historie fremhæves.

Hovedforeningen har arrangeret flere kommunikationskurser, og vi har hørt om, hvor svært det kan være at komme i avisen med skolestof og specielt den gode historie. Det problem har skolerne indtil videre bestemt ikke haft i Helsingør. Helsingør Dagblad skriver flittigt om stort og småt og ”lokalavisen” i den forholdsvis korte levetid, havde også ofte skolestof på programmet.

Men vi kan desværre ikke altid bestemme overskriften, og en ellers god hensigt kan hurtigt blive forvandlet til læsebrevs føljeton.  Og overskrifterne er vi ikke herre over!

En stille og rolig snak med en journalist kan blive blæst op på mange måder, og jeg skal ikke bedømme hvem, der holdt gang i debatten, men der kom fokus rekrutteringsproblemerne.

Det samme gjorde sig gældende omkring dagbladets interesse for vores interne arbejdsmiljøundersøgelse som vi lancerede  i kredsbladet - det vakte interesse og trak  store bogstaver i dagbladet—o g det både på den ene og anden måde, Vi  holdt tonen, og bevarede fokus på problemet og interessen i at få det løst problemet…

Det kan virkelig mærkes, at vi har fået en pressechef/afdeling og at der er stor fokus på området. 

Pressens indflydelse er afgørende i mange henseender, og jo mere bevidst vi kan bruge mediet, jo større indflydelse.

Vi arbejder sammen i FAK-regi.- regionssamarbejdet ( det tidlige Frederiksborg amt)

Op til kongressen  fik vi en  artikel om lærermanglen i frederiksborg amtsavis, , og vi fulgte op med et indlæg på kongressen.  Vi må selvfølgelig tro på at også denne indsats gør en forskel. Fx er der nu  fokus på uddannelsen , forsøgsordninger medundervisningsassistenter og nedsat tid til de nyuddannede.

Til det kommende kommunevalg, taler vi sammen i FAK om, hvordan vi kan holde fokus på skoleområdet. Jeg må så igen tilstå, at det i øjeblikket går helt fint af sig selv i vores kommune, Niras rapport med videre og også forældrebestyrelserne klarer en pæn del.

Det kan godt være, at det er et landsproblem, men derfor bør det ikke afvises at gøre noget ved det lokalt. Den nye undersøgelse er netop offentliggjort i dag og viser at i Helsingør Kommune har 21 % af lærerkorpset ikke  en læreruddannelse, og kommunen har den 3.højeste procentvise ansættelse af ikke læreruddannede.

En noget alarmerende 3. plads., og 37 % af de nyansatte har ikke en læreruddannelse.

Der er denne gang gået mere i dybden med undersøgelsen og de ikke læreruddannede kollegers baggrund er beskrevet, hvilket også giver et billedet af en arbejdskraft, der er på besøg, idet flere af dem er i gang med en anden uddannelse og der er en del studenter, som vi må regne med skal i gang med en uddannelse.

Imidlertid er der også nogle, der har været ansat i flere år, og skolevæsenet kunne drage fordel af at tilbyde disse uddannelse, så deres kompetencer svarer til en læreruddannets.

Jeg skal gentage fra den skriftlige beretning, at forældresamarbejdet, initiativtagerne til ”Skolernes Dagsorden”, Forældrene er klar over, hvad det betyder at have lærere, der varetager undervisningen kvalificeret og at det er vigtigt at fastholde lærerne i kommunen. Skolernes økonomi kan ikke alene bære behovet for den ekstra indsats, der er nødvendig i forhold til problemets omfang, og vi vil forsøge at stille konkrete løsningsforslag til politikerne. Vi holder møde på torsdag.

På informationsmøderne om arbejdstiden fremlagde vi også et nyt forslag til lønpolitik. Det  nye er at vi næste år skal aftale et lønforløb for de ikke læreruddannede. Der blev ikke debatteret særlig meget omkring lønprincipperne de vores informationsmøder., og jeg vil tage det som en indikation på, at vi er på rette spor.  Hovedretningen er stadig et solidarisk princip, og trods vi har haft lokale lønmidler i flere år har det åbenbart ikke ændret ved de overordnede holdninger, nemlig at det er de objektive kriterier, der skal ligge til grund for udmøntningen.

Sidste år oplevede vi, hvordan internettet kan sætte en dagsorden . Arto-sagen fik sindene i kog, så meget at lærerne på Rønnebær Allé valgte at nedlægge arbejdet efter Byrådets beslutning, som underkendte inspektørens beslutning om drengens skoleflytning. Og den sag spøger stadig i kulissen. Vi fik fredags oplysninger om, at der nu er lagt op til forlig vedr. bøden for lærerne, i dette tilfælde tjenestemændene, der deltog i arbejdsnedlæggelsen.

 Men Arto-sagen kom frem ved en mere eller mindre tilfældighed, og var det ikke gået op for os før, så blev vi klar over potentialet, såvel det positive som negative der ligger i den kommunikation på nettet. Og i sidste uge oplevede – i hvert fald lærerne på Rønnebær Allè- at kommunikationen på nettet satte en ny dagsorden. Truslen om Skole-skyderier nåede også Helsingør. Sådan som jeg har fået situationen refereret, blev situationen taget meget alvorligt og tacklet på bedste vis, men oplevelsen sætter alligevel spor i hverdagen, og vi oplever, vi også er en del af det internationale samfund.

Og når vi taler skole, må vi i stadig højere grad kigge på, hvad der sker omkring os,og ikke mindst i EU, hvor man også diskuterer skolens indhold. Vi er ikke i tvivl om at Pisa undersøgelserne satte en dagsorden, og der arbejdes nu på at udvikle skolerne i Europa til en fælles standard. Som jeg hører det, er det i øjeblikket den nordiske model, der tages udgangspunkt i.Danmarks Lærerforening  og de øvrige europæiske lærerorganisationer arbejder også i Bruxelles.

 Der er måske langt fra Helsingør til Bruxelles. Men indsatsen og deltagelse i udviklingen af det lokale skolearbejde er også en del af den store sammenhæng. Mange kalder Folkeskolen for samfundets vigtigste institution.

På Skolerigsdagen og også på tragtmødet gennemgik Stefan Herman, rektor på den flerfaglige professionshøjskole i Region hovedstaden, udviklingen indenfor folkeskolen- og jeg kan ikke huske hvem han citerede eller  om det var hans egne ord, men fra foredraget fremgik  pointen om, at folkeskolen ikke er en del af velfærdsinstitutionerne,  som børnehaver, sygehuse og plejehjem, folkeskolen er anderledes . Stefan Herman citerede den franske historiker Philippe Ariés

” Skolen er et løfte om demokrati” (citat Phillipe Ariés, 1914- 1984)

Med henvisning til min indledning vil jeg sige, vi har grund til at være stolte af vores fag.

 Og vi vil behandles ordentligt og respekteres for det vi står for.

Det er Kredsstyrelsens opgave at arbejde for at varetage medlemmernes økonomiske, tjenstlige og pædagogiske interesser.

Det kan vi ikke uden dialog med medlemmerne. I denne dialog er tillidsrepræsentanter vores væsentligste bindeled, og tak for jeres indsats. Vi har også kontakt med del medlemmer og der igennem hører hvordan de personligt oplever hverdagen.

 Forældre, skoleledere ,forvaltning og politikere er også vor samarbejdspartere. Vi kan mødes som modparter, når vi fx taler løn og arbejdstid, men har i mange tilfælde fælles interesser.

Tak for samarbejdet til alle i det forløbne år.

·        Debat af beretningen ud fra flg. pkt.:

·        Kredskontoret – ingen bemærkninger

·        Arbejdstidsaftale – kommentar fra forsamlingen om, at p.t. ser det godt ud – Henning (HLF) tilføjer, at kredsen arbejder på højtryk for at blive færdig før påske.

·        Løn, lønpolitikken - ingen bemærkninger

·        Lærermanglen - kommentar fra forsamlingen om, at man mærker lærermanglen, men har tillid til at kredsen gør, hvad de kan.

·        Politiske tiltag i kommunen – diverse kommentarer til fremgangsmåden tidsmæssigt, set i forhold til lærernes mening ,om forvaltningen af de 120 mil. (tempoet var højt) - Vera (HLF) gør opmærksom på, at man skal være opmærksom på, at midlerne til efteruddannelse ikke kun skal bruges til initiativer som kommer fra 120-mil.-puljen, men at ’den gamle’ efteruddannelsespulje bibeholdes - Henning (HLF) fremhæver, at man yderligere skal passe på, at pengene ikke kommer til at gå til alm. renovering (af f.eks. kloakker) men til pædagogisk udvikling – Vera (HLF) opfordrer til at skubbe til ledelsen, hvis man ikke føler sig hørt.

·        Arbejdsmiljøet, lærernes indflydelse – forskellige kommentarer mht., hvordan skolerne håndterer vurderingsbesøgene af dem, der fordeler pengene – forskellige kommentarer til efteruddannelse/ekstra linjefag (det er dyrt, så der er ikke altid råd på skolerne / pressede lærere, som ender med at melde fra uddannelsen) – Vera kommenterer, at det er op til den enkelte leder at planlægge betingelserne for efteruddannelsen, men INGEN kan blive pålagt at gå til eksamen, hvis det bliver for meget – Niels og Vera (HLF) gør opmærksom på, at der har været tilfælde, hvor skoler har søgt om flere penge fra SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte), end der har været brugt. Så man skal være på vagt over for, hvad man skriver under på i forb. m. ansøgning om ekstra linjefag. Annemarie Blichfeldt takker Liselotte for en vedholdende indsats for arbejdsmiljøet.

·        Pressen – forsamlingen tilføjer ’godt gået’.

·        Skolen i international sammenhæng - ingen bemærkninger

Beretningen godkendes enstemmigt.

5.     Regnskab – Niels Braunstein fremlægger regnskabet - ingen bemærkninger til regnskabet, som godkendes enstemmigt og decharges fastslås

6.     Indkomne forslag – ingen indkomne forslag

7.     Budget og fastsættelse af kontingent for kommende kalenderår – ingen bemærkninger, og budgettet godkendes enstemmigt og decharges fastslås – Niels tilføjer og fremsætter på kredsstyrelsens vegne et omdelt forslag til kontingentet pr. 1. januar 2010 – forsamlingen giver enstemmigt HLF tilladelse til at gennemføre forslaget – kontingentet foreslået af kredsen gælder.

Forslaget der blev vedtaget:

Medlemskontongentet til Danmarks Lærerforening er opdelt i to dele. En Central del og en lokal del.

I de sidste mange år har medlemmer med ledelsesfunktioner ikke afregnet lokalkredskontingentet direkte til lokalkredsens, men indbetalt det fulde kontingentbeløb til DLF centralt. Danmarks Lærerforening har så efterfølgende overført et fast beløb til lokalkredsene som kompensation for det manglende kredskontingent.

 Denne ordning ophører pr. 31./12 2009. Helsingør Lærerforeningj mister derfor 77.700 kr. om året.

Til gengæld sænker DLF den centrale kontingentandel med at tilsvarende beløb.

 Det foreslås derfor , at lokalkredskontingentet for fraktionerne 1 og 2 ( lærere og børnehaveklasseledere) reguleres således , at en stigningj i kontingentet til lokalkredsen, HLF pr. 1. januar 2010 modsvarer det hidtil overførte beløb fra DLF,77.700 kr.

 Pr. d.d. svarer det til, at det centrale kontingent nedsættes pr. måned til 212 kr. fra 224 kr.

Kontingentet til HLF stiger så tilsvarende pr. måned fra 235 kr. til 247 kr. Det samlede kontingent forbliver dermed uændret 459 kr. Ændres det betalende medlemstalt i forhold til d.d. , ændres reguleringen af lokalkredskontingentet tilsvarende.

 Den rent budgetbetingede eventuelle regulering af lokalkredskontingentet for 2010 vedtages sædvanligvis af generalforsamlingen i marts 2010.

8.     Eventuelt – Vera (HLF) takker for fremmødet.