Helsingør Lærerforening kreds 35
tirsdag d. 16. marts kl. 19
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Beretning
4. Regnskab
5. Indkomne forslag
6. Budget og fastsættelse af kontingent for det kommende kalenderår
7. Valg jfr. Kredsens vedtægter § 9
8. Eventuelt
Forslag til dagsordenen skal foreligge skriftligt på kredskontoret d. 6. marts. Endelig dagsorden og revideret regnskab slås op på skolerne senest 5 dage før generalforsamlingen. Deadline for valgindlæg (250 ord) til kredsbladet er d. 26. februar.
Efter generalforsamlingen serveres der traditionen tro lidt til ganen.
På vegne af kredsstyrelsen,
Henning Jensen.
Referat
Vera indledte med at præsentere kredsstyrelsen, og forestod efterfølgende valg af dirigent
1. Valg af dirigent
Andreas Bang
2. Godkendelse af forretningsorden
3. Valg af:
a) referent
Lene Schnack McGregor
b) stemmetællere
Lone Duerlund
Jo Abildgaard
Leif Nissen
4. Beretning
behandling af beretning:
· Arbejdstidaftale –
o Spørgsmål fra forsamlingen om faktoren er til at forandre? Vera Sandby Hansen svarer, at det interessante er, hvad der ligger indenfor faktoren. Udgangspunktet var en faktor på 2 på nogle skoler og 2,40 på andre. Der er regnet på det, og kredsen er ikke flove over resultatet. I andre kredse hedder det 1,85. Det er ikke noget, der bliver forhandlet igen nu og her. Henning Jensen kommenterer, at målet meldt ud centralt fra var ressource-neutralitet. Det man havde, skulle samles og fordeles. Og der er ikke længere de meget høje undervisningstimetal (28-29 timer) på skolerne.
o Spørgsmål fra forsamlingen, om man vil forhandle ’ikke almindelig undervisning’, så det ikke bliver forhandling på den enkelte skole? Vera Sandby svarer, at det næppe vil være en fordel, at det er ens. Det vil i så fald være med mindste fællesnævner. Og bibliotekarer og vejledere HAR forskellige opgaver på de forskellige skoler. Husk, at alle kan tælle i forhold til de tildelte timer – jf. § 4 stk. 3 i arbejdstidsaftalen 2008. Henning Jensen påpeger, at man skal vurdere, hvordan det kører på skolen og sige det højt, hvis der er problemer - f.eks. til faglig klub, så TR kan gå videre med det.
o Spørgsmål fra forsamlingen, om der er en grænse for hvor mange ’andre opgaver’ man kan have? Vera svarer, at det gerne skulle passe sammen – undervisningstimer og andre opgaver. Husk at sige fra, hvis det ikke gør det. Niels Braunstein tilføjer, at nogle ledere gerne vil fylde andre opgaver ind i faktoren. Det skal de ikke have lov til. Kommentar fra forsamlingen om, at aftalen ikke kun skulle være ressourceneutral, men også opgaveneutral – en ny opgave må erstatte en anden. Vera Sandby påpeger, at vi skal passe på, vi ikke bliver hinandens arbejdsgivere – samarbejde skal være en hjælp og ikke give flere opgaver. ”Vi kan godt sætte en dagsorden, men vi skal passe på hinanden.”
· MED-arbejdet – ingen kommentarer
· Multimedieskatten – forslag fra kredsen – udtalelsen vedtages enstemmigt
· Lønforhandlinger – ingen kommentarer
· Kredskontoret – ingen kommentarer
· Investering i fremtiden – forslag fra kredsen – der foretages et par få ændringer og udtalelsen vedtages enstemmigt
· Pædagogisk beretning
o Udtalelse fra forsamlingen om, at det er ærgerligt, at vi ikke kan søge de kurser, vi gerne vil. Det tager lidt af gnisten ved det at gå på kursus. Birger Lund kommenterer, at det er skidt, at de små korte kurser skæres væk og tiden lægges ind i linjefagsuddannelserne. Det vil man gerne have tilbage. Vera Sandby tilføjer, at kredsen har givet udtryk for, at det er problematisk, men det er en tendens i samfundet.
· Arbejdsmiljø, beretning
o Udtalelse fra forsamlingen om, at det er mange penge at bruge på IT, når der også mangler penge til andre ting. Liselotte Bak er enig i, at det er paradoksalt, og kredsen påpeger jævnligt, at der skal renovering til på skolerne - prøver at påvirke og møder velvilje, men ikke handling. Kommentar fra forsamlingen om, at vi vel bliver nødt til at tage, hvad vi kan få belært af erfaringen. Vera Sandby påpeger, at NIRAS-rapporten afslørede for 167 millioner alvorlige skader. Skolebestyrelserne vil have undervisningsmiljø og IT. Liselotte Bak siger, at vi ikke må give op. Bevar kampånden – det gør kredsen også. Liselotte roses af forsamlingen.
· Andet
o Spørgsmål til lønudviklingen offentligt ansatte kontra private. Andreas Bang forklarer sammenhængen.
Formandens beretning vedtages enstemmigt.
5. Regnskab
Niels Braunstein fremlægger regnskabet. Forklarer underskuddet - bl.a. manglende kontingentindbetalinger.
Regnskabet godkendes enstemmigt og kredsstyrelsen får decharge.
6. Vedtægtsændring
Niels Braunstein fremlægger ændringsforslaget. Da der tale om en vedtægtsændring kræves 2/3 flertal blandt de fremmødte. Ændringen vedtages.
7. Budget og fastsættelse af kontingent for det kommende kalenderår
Niels Braunstein fremlægger budgettet.
Budget og kontingent godkendes enstemmigt.
8. Valg jf. Kredsens vedtægter § 9.
” Alternativ 1” jf. hovedstyrelsens retningslinier for valg af kongresdelegerede blev fastlagt ved afstemning.
Valgresultat:
Formand - Vera Sandby Hansen
1 kongresdelegeret - Henning Jensen
2 suppleanter for kongresdelegeret - Liseotte Bak og Birger Lund
1 kredskasserer - Merete Svalgaard Knuhtsen
2 repræsentanter til kredsstyrelsen – Thomas Ringbro og Helle Schackinger
3 suppleanter til kredsstyrelsen - Elisabeth Bühring, Jens Palle og Susanne Risom
2 kritiske revisorer - Martin Didriksen og Niels Braunstein
1 revisorsuppleant - Karsten Dreyer
9. Evt.
· Vera Sandby takker for valget.
· Vera holder tale for Niels Braunstein, som stopper i kredsen. Takker for en stor indsats og samarbejdet. Vera opfordrer til fremmøde til afskedsreception for Niels Braunstein på Hornbæk Skole 24. marts kl. 15-17.
· Niels Braunstein takker for ord og blomster og beder forsamlingen og øvrige medlemmer passe på Foreningen.
· Vera Sandby takker for hjælp fra forskellige ved forsamlingen.
Formandens mundtlige beretning 2010
”360 graders eftersyn” og billedet at statsministerens nytårstale toner frem. Nu skal Folkeskolen virkelig ses efter,…. som om det var noget nyt. Jeg synes nok , at der har været eftersyn i årevis ! Derfor blev det også min umiddelbare vurdering, at det var en ren afledningsmanøvre i statsministerens nytårstale, en afledningsmanøvre der skal dække over at de nye skattelettelser vil betyde mindre velfærd og nye besparelser i den offentlige sektor og dårligere arbejdsbetingelser for de offentlige ansatte! Og så er det jo godt at sætte fokus på noget, som rigtig mange mennesker går op i !
De 360 graders eftersyn kan også opfattes som et eftersyn af Kommunernes Landsforening, og de enkelte kommuners håndtering af opgaverne omkring Folkeskolen.
Der synes at foregå en magtkamp mellem Kommunernes Landsforening og Staten, om hvem der skal have magten over Folkeskolen. KL gjorde med det nu afsluttede projekt ”Partnerskab i Folkeskolen” et ihærdigt forsøg på at tydeliggøre deres ansvarlighed ved at sætte fokus på kvaliteten, vise nye veje for samarbejdsformer og for udviklingen heraf, vise at folkeskolen prioriteres højt, men når kommunernes økonomi har skullet aftales med staten har skattestoppet 1.- prioritet., og så har der ikke været nogen ” kære Mor”, til de kommunale opgaver. Her har vi jo også oplevet at end ikke de partipolitiske tilhørsforhold har været afgørende i uenigheden mellem KL og Staten.
Og det korte af det lange er, at det er os, der mærker konsekvenserne, og skræmmende er det også at den ny undervisningsminister i sin , tror jeg ,første udtalelse fastholdt, at vi har verdens dyreste folkeskole, og det skal der ses på ! ( Det er dog siden blevet korrigeret til ” en af verdens dyreste)
Det er som at få ” et gok i nøden” for der ligger underforstået at arbejdet vi laver ikke er godt nok.
Desværre er synspunktet hverken nyt eller for den sags skyld efterhånden overraskende, men det ville være klædeligt om man fra politisk side efterhånden kunne se at pengene der bruges i folkeskolen er en investering i fremtiden. For vi føler os ansvarlige som lærere, viser ansvarlighed og den ansvarlighed skulle man hellere bruge til inddragelse i de politiske beslutninger, og det være sig fra ministerium til skole.
Den cirkusforestilling de nationale test efterhånden har afstedkommet og de mange millioner der ligger i det projekt kunne måske have været bedre udnyttet, hvis der havde været et konstruktivt samarbejde, og man havde lyttet til lærerne
Det skal så også nævnes, at den nye undervisningsminister, Tina Nedergaard i samme udtalelse udtrykte ønske om samarbejde med lærerne, og det bliver selvfølgelig interessant at se hvad det konkret kan munde ud i .
Vi har, som omtalt i den skriftlige beretning en børne- og unge- udvalgsformand i vores kommunen, der har talt positivt om samarbejde, og derfor vil det være relevant, at vi i aften kan sende en liste til det nye Børne- og Ungeudvalg og fortælle på hvilke områder vi synes , der burde sættes ind over for i vores skolevæsen, forhold der bør forbedres så vi kan udføre vort arbejde og levere en ordentlig kvalitet.
Forslaget læses op
Og grotesk er det jo, at vi lige har fået besparelser meldt ud, men samtidig står og skal investere de 120 mill.
På samme måde synes jeg også det er dybt grotesk at sidde i et kommunalt udvalg og arbejde med op mod 15 mill. til rekruttering og fastholdelse af kommunalt ansatte.! Der blev afsat 5mill i budgetåret 09, med hensigt om at skulle fortsætte tre år frem. Pengene skal bruges bl.a til personalegoder og uddannelse, men situationen er noget ændret og der hænger trusler om fyringer i luften! På vores område er det allerede blevet konkret for kommende skoleår, selvom fremtidsperspektivet stadig er, at vi har et rekrutterings- og fastholdelsesbehov inden for lærerfaget.
Vi er i øjeblikket i samarbejde med hovedforeningen ( LC) i gang med at undersøge om baggrunden for de påtænkte fyringer er afgivet i overensstemmelse med gældende aftaler. Først efter forflyttelsesmødet d. 24. marts er der formentlig overblik over situationen. Netop i dag eller i morgen får skolerne budgetterne for næste år, og tillidsrepræsentanterne er blevet bedt om hurtig tilbagemelding om beskæftigelsessituationen.
Allerede nu kan vi foreslå brug af lærertimer til vikarer, ingen overarbejde og indregning af 6. ferieuge. Der er flere kolleger, som er gået på pension, der er kommet tilbage og har haft en del timer på skolerne. Det er min holdning, at disse timer skal læses af kolleger, der har brug for lønnen. Dette synspunkt har jeg tilkendegivet for både forvaltning og de ældre kolleger, der ringer for at høre til denne mulighed. Om der kan komme andre tiltag i spil, må overvejes afhængig af mødet d. 24 marts.
Fra ledelsesside vil man gerne bruge de kommunale rekrutterings- og fastholdelsesmidlerne til udvikling af ledere, ud fra det synspunkt at god ledelse fremmer såvel rekruttering som fastholdelse af medarbejdere. Og det synspunkt kan vi være enige i langt hen ad vejen, spørgsmålet er jo heller ikke om ledelse er nødvendig, spørgsmålet og det interessante er hvilken form for ledelse, vi gerne vil have!
Det er i den forbindelse ingen hemmelighed, at vi har kolleger på et par skoler, der inden for de sidste år har mærket konsekvenserne af manglende samarbejde mellem ledere og medarbejdere.
Jeg skal fra denne plads ikke gøre mig til dommer om de konkrete hændelser i disse sammenhænge.
Som KS har vi forsøgt at støtte tillidsrepræsentanterne og lærerne på de respektive skoler, og som sagsbehandlere har vi brugt mulighederne inden for vore rammer..
Regler og aftaler skal kombineres med etiske hensyn, og tillidsrepræsentanterne har skullet finde løsninger, så de selv og kollegerne kunne se sig i spejlet efterfølgende. Heldigvis er sådanne situationer ikke hverdagskost, og forhåbentligt har også tilskuerne gjort sig deres tanker til at lignende situationer ikke skal opstå på deres arbejdspladser.
Som det er de fleste bekendt, så har lederne deres egen fraktion i DLF, og personalesager støttes fra centralt hold. Vi har selvfølgelig drøftet ledelse på det generelle plan med den lokale lederrepræsentant, Bo Stampe, Vi har begge parter udtrykt ønske om at have et godt samarbejde , for vi har mange opgaver og udfordringer med fælles interesser - også god skoleledelse. Vi har i øvrigt aftalt at mødes 2-3 gange om året.
Og så skal jeg da i den forbindelse igen opfordre til, at har man lysten til at blive leder, så gå i gang med det. Jeg tror stadig på, at det er utrolig vigtigt at have ledere, der har en solid baggrund i faget. Og hvor kommer de fra? Ja, det er jo nogle af jer!
Foruden den lokale pulje til rekruttering og fastholdelse er der også midlerne fra
Trepartsaftalerne
Og endelig er vi kommet i gang, Trepartsaftalerne blev i sin tid indgået for at imødekomme Nogle OK-krav fra andre faggrupper, ( bl.a. FOA), men da nu staten var inde over blev alle offentlige ansatte omfattet. Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg synes det er noget rod, at man fik blandet en tredje part ind i lønforhandlingerne. Nu vel, det blev løsningen på tidspunkt, og de penge der er til rådighed skal vi selvfølgelig bruge.
Aftalen er, at det er hovedorganisationerne, der aftaler lokalt for midlerne, der blev afsat til kompetenceudvikling og seniorpolitik.
Pengene skal være aftalt brugt inden 30.juni 2011. Der vil i løbet af kort tid blive udsendt oplysninger om behandlingen af ansøgningerne, indhold og frister.
Kriterierne er temmelig frie, men midlerne er afsat til brug ud over den almindelige kompetenceudvikling. Og hvad er så lige det? Det kan det være svært at lave rammer for, så derfor har udvalget valgt ikke at være begrænsende for fantasien i starten. Vi må så træffe afgørelsen når vi sidder med ansøgningerne, og det kan jo blive ret interessant, at se hvor langt enigheden og de udtrykte intentioner i udvalget rækker. For at søge seniormidlerne skal man være fyldt 57.
Det bliver interessant, at se hvilke forhold der vil være baggrund for ansøgninger, for disse ansøgninger vil højst sandsynlig også afspejle et behov, man kunne forestille sig siden kunne indgå i personalepolitiske overvejelser.
Man skal dog nu være helt på det rene med, at disse midler forsvinder i 2011. Det er altså ikke varige goder, man får ud af det.
Trivsel på arbejdspladsen
Og hvad er det så, der giver et godt arbejdsliv? Hvad er det der skal til, hvornår trives jeg og glæder mig til at gå på arbejde. Der skal være lavet en kommunal trivselsaftale inden 1. april. Dette kan jeg nærmest garantere vi ikke når, men vi skal selvfølgelig have den. Det handler også om vold og chikane, som desværre også er en del af hverdagen for lærerne. Til kommunens ros, skal jeg sige at vi er i gang, og på mandag har vi første møde om det udsendte oplæg.
Udsigten til den manglende arbejdskraft, har i det hele taget gjort, at der ligger rigtig mange tiltag, som skal sikre arbejdskraften.
Jeg vil dog tillade mig at spørge om hensigterne også efterleves eller reglerne lever op til hensigterne. ?
Jeg kan blive bekymret omkring den nye syge-dagpenge-lovgivning gældende fra oktober sidste år
Helsingør Kommune har en sygepolitik, som selvfølgelig skal overholde regler m .v , og politikken siger, at er der udsigter til at den syge bliver rask, skal der arbejdes for tilbagevendende til arbejdspladsen. JA, det siger man, men har man pengene ? Reglerne for syge-dagpenge er strammet og i takt med stramme budgetter på skolerne har jeg allerede hørt udmeldelse om, at det er statens støtte til sygedagpengerefusionen, der er deadline for at blive raskmeldt! Som fagforening kan vi kun være interesseret i at vore medlemmer kan fastholdes på arbejdsmarkedet, og det nytter ikke noget at kollegerne tæskes på arbejde, før de er raske. Det er et område, som vi må være utrolig opmærksomme på. Al den gode hensigt med sygesamtaler skal bruges rigtigt.
OK-11
Vi kan nemlig ikke bare læne os tilbage og tro, at vi sidder på den grønne gren., når prognoserne stadig viser en vedvarende mangel på uddannede lærere.
For vores modpart KL har nemlig ikke i sinde at imødegå lærermanglen med forbedrede vilkår som tiltrækning af arbejdskraften ! Måske får de heller ikke lov.
På OK-formandskonferencen her d. 10.-11. marts kunne Sine Sunesen, KL´s nye direktør for lønpolitik, fortælle, at man nok bliver nødt til at se på lærernes undervisningstimetal til næste overenskomst ! Det er hørt før, og sådan som jeg også forstod det, var det ikke i nedadgående retning- og der er en stor udfordring, for i bund og grund kan vi have en interesse i at blive enig med KL, for ellers banker storebror ” Staten” på døren. DLF har hidtil vurderet, at så var det bedre at lave aftaler med KL.
I øjeblikket er de lokale arbejdstidsaftaler ved at blive evalueret. Kredsstyrelsen har i første omgang valgt at høre tillidsrepræsentanternes tilbagemeldinger og vi skal efter påske have et møde med inspektørerne og tillidsrepræsentanter, hvor vi vil få mulighed for at drøfte de forhold der ikke fungerer tilfredsstillende.
Jeg vil i den sammenhæng oplyse, at vi kun har haft 2 sager i fortolkningsudvalget, dvs uenigheder på en skole, der så skal afgøres af os og forvaltningen. Den ene blev afgjort til vores fordel, og den anden blev aldrig rigtig færdigbehandlet, da problemstillingen blev løst gennem en ny dialog. Der har også været nogle sager på vej, hvor samtaler med forvaltningen har løst op på situationen.
Der ud over hører vi naturligvis også om problemer, der ikke umiddelbart kan afgøres ved en fortolkningssag, men problemer der er forårsaget af aftalens konstruktion.
Gennemgang
Råderummet (nogle ledere tror, det er dem, der råder over dette ’rum’ – men det er lærerne)
Faktoren, hvad er med ( gråzoner)
Når udefrakommende bliver arbejdsgiver ! (forpligtelser udefra – forældre, evalueringer, netværk…)
Aldersreduktionen (ny aftale over for gammel)
Hvad betyder hele opgaven ? Kurser, møder, bibliotek, vejledere (vigtigt med dialog og at vi taler sammen ’sprog’)
Forældresamarbejdet
Klasselæreropgaverne
Omlagt tid
Børnehaveklasseledernes nye arbejdsopgaver
Foreløbig gælder aftalen et år endnu… men hvad er alternativet ? Det er ikke kun lokalt dette spørgsmål rejses. Det gælder for hele landet. Og spørgsmålet er, om der er erfaring nok til at tage arbejdstidsaftalen op til næste overenskomst ? Det er de drøftelser, der foregår i øjeblikket. Den diskussion skal tages samtidig med diskussionen om de nye krav til overenskomsten 2011, som skal behandles på kongressen til september.
Den kommende kredsstyrelsen har som opgave at få planlagt den lokale OK-debat og jeg kan fortælle at kredsen skal sende overenskomstkravene til hovedforeningen senest 25. Juni. Tillidsrepræsentanterne skal til møde i København den 26. april, så debatmøderne vil ligge her i mellem, vil jeg tro.
Og hvad er så udsigterne ? Foreløbig vil vi ved starten af overenskomsten skylde kommunerne penge, fordi reguleringsordningen gav negativt resultat. Vores løn reguleres i forhold til de privatansattes, og da finanskrisen har sat sine spor i den private sektor, fik vi negativ regulering. Så for vi ikke skulle gå ned i løn, lånte vi penge af de kommende overenskomstmidler. Det er de fakta der allerede er kendt og lønstigninger på de netop aftalte overenskomster for privatansatte var ikke imponerende.
Hovedtemaerne der blev drøftet på formandskonferencen var arbejdstid, løn, pension, efteruddannelse, rekruttering og fastholdelse. Hovedstyrelsen skal nu udarbejde oplægget til medlemsdebatten. Og jeg skal bestemt opfordre til at man kommer og giver sit besyv med.
Det er selvfølgelig nødvendigt for kredsstyrelsen at blive inspireret og kende medlemmernes holdninger. Det sker tit via tillidsrepræsentanterne, og det arbejde er ret væsentligt, men det er altså positivt, når medlemmerne kommer til vore arrangementer.
FX var Søgningen til medlemskurset rimelig stor, men det endte heldigvis med, at alle der havde meldt til til tiden kom med, og ved afbud m.v. blev der også plads til et par stykker mere! I næste nummer af kredsbladet kan man læse yderligere om indholdet. Men det sociale samvær synes også at være højt prioriteret ved tilmeldingen til kurset, som der var flere der sagde ” vi har jo aldrig tid til at tale sammen til hverdag”. Alt i alt er det kredsstyrelsens vurdering, at vi havde et vellykket kursus.
Generalforsamlingen bruger vi en del tid på i kredsstyrelsen. Det er kredsstyrelsens evaluering af årets arbejde., og for mit eget vedkommende har det at skrive beretning udviklet sig fra at være en stor bekymring over hvad man dog skulle skrive til at blive en opgave om begrænsning! For når nu medlemmerne er her, er der jo så meget de gerne skulle have vide noget om!
På kongressen var det til afstemning om man skulle have kongresser årligt eller kun hvert andet år, og i den forbindelse var der også afstemning om årlige generalforsamlinger eller om det også kun behøvede at være hvert andet år. De kongresdelegerede her fra var fuldt afklaret inden afstemningen, selvfølgelig skal vi have kongres og generalforsamling hvert år. Man skal ikke spare demokratiet væk.
Det er da vigtigt , at vi kan samles en gang omåret. Vi er en forening, der ikke kører uden et godt samspil. Lærere afleverer et lille stykke af deres personlighed hver gang vi underviser, og derfor rammes vi ofte hårdt, når medier eller andre sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af vores arbejde. Men vi har ikke grund til at dukke nakken, Der findes masser af små succeshistorier fra vores hverdag. De oplevelser der gør, det er godt at være lærer, men betingelser kommer ikke af sig selv. Det skal vi hjælpe hinanden med, og der er brug for faglig solidaritet. ! Og med disse ord overlader jeg beretningen til generalforsamlingen.
Udtalelse 1
Afskaf multimedieskatten
Er lærerne forpligtede til at inddrage IT i undervisningen? Ja, det er de !
Er computeren et arbejdsredskab for lærerne? Ja, det er den !
Skal lærerne udføre deres job professionelt? Ja, det skal de !
Det er grotesk, at faggrupper rammes af en beskatning uden at have fået en ydelse.
Multimedieskatten er demotiverende for lærernes engagement i udviklingen af og brugen af IT i undervisningen.
Lærerne samlet til generalforsamling i Helsingør Lærerforening d. 16. marts 2010 skal derfor på det kraftigste opfordre til, at multimedieskatten afskaffes.
Udtalelse 2
Invester i folkeskolen, invester i fremtiden
Lærerne samlet til generalforsamling i Helsingør Lærerforening d. 16. marts 2010 ønsker med denne udtalelse at gøre Børne- og Unge udvalgets medlemmer opmærksom på områder, der har afgørende indflydelse på kvaliteten i undervisningen.
Der skal være penge til alle former for undervisningsmidler.
IT-udstyr alene sikrer ikke kvalitet i undervisningen. Investeringen i IT vil medføre øgede driftsomkostninger. Midler som ikke findes i de nuværende budgetter.
Lærernes efteruddannelse
Lærerne har brug for at vedligeholde og udvikle den faglige viden. Der er brug for efteruddannelse, der også tilgodeser den enkelte lærers fagspecifikke behov.
Lærertimer til støtteundervisning
Elever med særlige behov skal have den rette undervisning, ikke kun pasning. Der skal være mulighed for at tildele lærertimer til specialopgaver, når der er behov for det.
Rekruttering og fastholdelse
En kommende lærermangel er ikke afblæst! Skulle der for en periode vise sig at være flere lærere end behovet umiddelbart nødvendiggør, vil vi opfordre til at stillingerne bruges til kvalificeret vikararbejde, støtteundervisning, kollegial supervision eller tutorordninger.
Helsingør Lærerforening
Referat godkendt
Andreas Bang,dirigent Lene MC Gregor, referent Vera Sandby Hansen, formand
