Generalforsamling

Tirsdag d. 15. marts 2011

Referat

1. Valg af dirigent  Andreas Bang

2. Godkendelse af forretningsorden

3. Valg af:

                      a) referent:                           Brigitte Clausen, Hellebækskolen

                      b) stemmetællere:                Jens Palle, Carsten Dreyer, Leif Nissen

4. Beretning / udkast skolestruktur

Formandens mundtlige beretning er vedhæftet dette referat, bilag 1.

Beretningen til behandling:

De kommunale budgetter og beskæftigelsessituationen:

Lone, Rønnebær Allé, TR.: Jeg har hørt, at der er 3 børnehaveklasser færre til næste år – dvs. afskedigelser. Kender I til det?

Formand Vera Sandby Hansen: Jeg har hørt om det – men kender ikke det konkrete antal af kommende børnehaveklasser. Prognosen er sendt til skolerne. Hlf har ikke set den endnu, og har derfor ikke det fulde overblik endnu.

Inge, Nygård: Forflyttelsesmødet er flyttet, hvorfor?

Vera: Man er ikke færdig med forhandlingerne bl.a. pga af arbejdstidsaftalen. Jeg har talt med forvaltningen i fredags – meldingen derfra er, at de mangler information vedr. de, der ønsker at gå på pension. Der er ingen fratrædelsesordninger til de, der ønsker at gå på pension.

Skolestruktur

Lars, Mørdrup: Skolestrukturen har været diskuteret længe i byrådet. Er det en politisk beslutning, og kan vi gøre noget ved det? Har vi indflydelse? Jeg er ikke begejstret for denne struktur.

Vera: Vi var til møde med de forældrevalgte bestyrelser sammen med Børne- Ungeudvalget. Formanden Gitte Kondrup lagde op til at vi skulle have en reel debat. En ting er debat – en anden penge. Man ønsker en storskole i byen, men det er udskudt. Skolen ved Kongevejen kræver megen vedligeholdelse, måske ønsker man at holde den til den nye Byskole står klar. Espergærde kunne være et oplagt sted at starte, fordi der ligger skolerne tæt. Men tror vi på, at det bliver bedre af at samle fx 600 7.- 9. klasses elever. Det giver et råt miljø – det ved man fra andre kommuner. Mht. progression i fagene, så er jeg ikke tilhænger af den faseinddelte skole. Det er vigtigt at vi kommer med argumenter og værdier for den bedste undervisning og det faglige miljø. Den faglige sparring har vi allerede bl.a .ved vores faglige vejledere.

Lars, Mørdrup: Lærerne skal på banen. Hvad har vi af argumenter? Hvad kan bløde politikerne op og hvad er de lydhøre overfor?

Henning Jensen: Lærerne skal klæde TR-erne og repræsentanter i skolebestyrelsen på til de møder, de er inviteret til. Det er NU vi skal på banen. Det er NU vi skal sige, hvad vi ønsker og mener og give vores holdninger til kende. Det kan fx gøres ved afstemninger på skolerne

Martin, Borupgård, TR: Oplægget der er kommet ser umiddelbart pænt pædagogisk ud – men det er en besparelse og det handler om kroner og øre. Som fagpersoner skal vi gøre det klart, at det er uspiseligt og det vil ikke gøre det bedre for børnene, tværtimod. Hvis det bliver gennemført vil forældrene placere deres børn andre steder, på bekostning af Enhedsskolen og fællesskabet. Vi skal melde ud, at det er uacceptabelt – så politikerne ved, at lærerne ikke er enige.

Vera: Al materiale vedr. dette gives til TR og ligger på Dlf’s hjemmeside. Jeg opfordrer til at man kigger på Dlf’s hjemmeside. Vores engagement er afgørende for børnenes indlæring.

 Liselotte Bak  Dokumentation for rene overbygningsskoler findes i USA hvor Anders Bondo og undervisningsministeren er hidkaldt som det gode eksempel, fordi det ikke virker i USA. Vores klassestruktur i den danske Folkeskole er en af vores styrker.

Ellen Møller, Mørdrup: Det er kamufleret besparelse. Det er svært at gennemskue.

Henning Jensen: Jeg kalder det ’Kejserens nye klæder’. Det faldende elevtal kobles sammen med besparelser og strukturændringer. Prøv at stille spørgsmål som tvinger dem til at skille tingene ad.

Vera: Vi må ikke ødelægge Enhedsskolen. Skoledistrikterne kan sagtens variere. Helsingørs borgmester argumenterer med, at problemet er at man har krav på at få en plads på en skole i distriktet. Jeg mener, problemet er, at man har frit valg.

Annemarie, Mørdrup: Handler det om at der stadigvæk er for mange skoler i kommunen i forhold til antal børn?

Vera: Den diskussion vil vi få. I forhold til børnetallet er det et spørgsmål om, hvor man vil lægge ressourcerne. Hvad er det for prognoser, man vurderer på baggrund af? Problematikken findes ved Kongevejen og Byskolen. Vi må erkende, at det er begrænset, hvor små klasser vi kan have. Men vi skal bevare Enhedsskolen.

Jens, Kongevejen, TR: Trods faldende børnetal har Kongevejen stigende søgning. Vi har 2 børnehaveklasser næste år – ellers er vi et-sporet. Vi trænger til renovering.

Liselotte Bak: Vi er nok nødt til at diskutere, om nogle skoler er for små. Men så kald en spade for en spade og lad os skille tingene ad.

Spørger, Borupgårdskolen: Hvordan kommer det videre til politikerne?

 Merete, Hellebæk, TR:: I skal klæde jeres TR og repræsentanter fra skolebestyrelsen på til de møder, de er inviteret til, fx ved at have det på et pædagogisk rådsmøde.

 Eva, Mørdrup: Hvorfor bliver vi ikke mere synlige, så vi kommer i medierne.

Vi bliver nødt til at ’komme derud’ og blive set.

Henning: Det kan man da overveje. Jeg ser allerede bannere for mig.

Repræsentanter skal til møder, desuden har I jeres MED-udvalg, hvor I kan bede om at få taget sager op. Små pip er ikke nok, der skal ’store’ pip til.

Vera: Jeg kan høre at I opfordrer til, at Kredsstyrelsen laver en strategi på dette område. Det vil vi naturligvis også. Vi skal også bruge medierne. Vi kan ikke bare gøre det. Det skal gå hurtigt og skal gøres rigtigt. Til det kommende budgetseminar og budgetmøderne vil vi bruge tiden i pauserne til at snakke med politikerne vedr. dette. Vi ved, hvilke politikere vi skal have i tale. Der er lydhørighed, hvis vi kommer med de rigtige argumenter. Men der er ingen penge. Jeg kan være bekymret over at vores Børne Ungeudvalg endnu ikke har lavet noget, som gør dem synlige. De synes måske, at det er deres tur til at vise flaget.

Generelt er politikerne trætte af at spare.

Susanne, Tibberup TR: Vi har holdt det første møde vedr. den nye struktur på skolen. Med den søgning der er til os og Espergærde skole vil man kunne spare en BH-klasse på de 2 skoler. For ikke at være nej-siger, kunne vi pege på, at vi har et fagligt samarbejde via vores faglige vejledere og netværksmøder. Vedr. overbygningsskoler: Hvorfor samle eleverne et sted, for at kunne tilbyde flere valg? Det er kun økonomien, der er et brugbart argument. Vi vil gerne være med til at tænke andre tanker. Men vi må ikke droppe Enhedsskolen, men skal tænke kreativt.

 Katrine, Rønnebær Allé: Det er vigtigt at høre alle i hele kommunen, om vi er enige om, at Enhedsskolen er vigtig. Så vi har fælles fodslag mod politikerne.

Martin: Vi bliver ofte beskyldt for at ”lærerne ikke vil være med’ – Politikerne har en stor opgave i at lave noget, som vi kan være med til. Det er lærerne, der kender hverdagen på skolen

Karin, Mørdrup: Da vi fik 122 mio blev vi spurgt. Nu bliver vi ikke spurgt. Kan man bede om, at der kommer en proces, som lærerne får mulighed for at udvikle på.

Vera: Her er mange gode ideer. Måske skal vi have politisk debat, hvor vi inviterer politikerne og måske forældrene. Nogle af vores kollegaer vil gerne have Profilskoler. De findes jo allerede i Jylland.

 Anne-Marie Mørdrup: God idé at invitere BU-udvalg men kun hvis vi tropper op – ellers virker det stik modsat.

Henning: Hvor mange her vil komme?  (En stor del rækker hånden op)

Pernille, Rønnebær: God idé – måske kunne man ude på skolerne lave et indspark som optakt.

Spørger fra forsamlingen: Invitér også eksperter udefra, så vi får en bredere debat

Vera: Jens Søndergård, som stod for 360gr. eftersyn skal give oplæg d. 2. april på LO skolen, Det kunne være interessant at invitere en med et andet synspunkt !

Spørger fra forsamlingen: Vigtigt at forældrene er med, så de kan høre vores bekymringer.

Arbejdstid

Spørger fra forsamlingen: Pausetid – Helsingør Dagblad skriver, at vi får skåret i pausetiden

Vera: Det gælder kun på rådhuset.

Hvis du tænker på pausetiden på skolerne, vil forvaltningen have at der skal tælles konkret op. Men hvad handler det reelt om? I forbindelse med overgang til 08-aftalen handler alt om tælleri.

Martin: Absurd at vi skal diskutere med forhandlingschefen vedr. pausetid. Små sko på den ene side af bordet, giver små sko på den anden.

Kredsblad mm.

Merete, Hellebæk, TR:  OK11 afstemning på hjemmesiden: tryk på det store billede, så kommer I direkte hen til afstemningssiden. I skulle gerne snarest modtage brev med posten.

Henning: Hvis man har afleveret sin e-mail adresse i tide, får man en mail med linket.

Vera: TR-erne kan følge stemmeprocenten på de pågældende skoler.

Formandens beretning blev enstemmigt vedtaget.

5. Regnskab

Kassererens redegørelse vedr. regnskabet er vedhæftet dette referat, bilag 2.

Kassereren redegjorde for regnskabet 2010.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt, og kredsstyrelsen får decharges

6. Vedtægtsændring

Forslaget blev vedtaget

7. Budget, herunder fastsættelse af kontingent for det kommende kalenderår

Kassererens redegørelse vedr. budgettet er vedhæftet dette referat, bilag 3

Kassereren redegjorde for budget 2011

Ingen spørgsmål, forslag eller kommentarer til budgettet

Kredsen foreslår at hæve kontingentet med 6 kr. til 252 kr. pr. 1/1-2012

Anette, Byskolen: Hvorfor hæves det kun med 6 kr?

Merete, kasserer: Vi ønsker ikke at skræmme nogen medlemmer væk, og skal ikke have et voldsomt overskud. Med 6 kr. forventer vi at lande på 0 kr.

Forslaget blev vedtaget.

8. Evt.

 Ingen punkter til evt.

Vera takkede for et godt møde med mange ideer vedr. skolestrukturen.

Sluttede kl. 21.06

Bilag 1: Formandens mundtlige beretning:

Da It-udstyret ikke kunne bruges og mikrofon og højttaler ikke var tilgængelig indledte Vera Generalforsamlingen med at konstatere, at en sådan situation ikke var ukendt for lærerne, og håbede derfor på, at vi kunne klare os endda.

Mundtlig beretning 2011

Det kommunale budget:
Kommunerne fattes penge, og Helsingør Kommune fattes rigtig mange penge, ufattelig mange penge og vi skal spare.. og spare, effektivisere, omlægge  og skære ned. Helsingør Kommune lider som de fleste andre kommuner under de regeringsbestemte restriktioner og dertil kommer nogle tilnærmelsesvis invaliderende regnefejl .

Nygård skole lukkes til august og 3 millioner på specialundervisningsområdet blev resultatet af første besparelse på vort område og da budgettet blev genoptaget her i januar blev det til en reduktion  på prisfremskrivningen , og det forventede elevtal bliver udgangspunkt for tildelingen af resurserne til skolerne.  - og den igangsatte debat om skolestrukturen udspringer også af ønsket om effektiviseringer, der så kan iværksættes fra 2012

Der udarbejdes et såkaldt mulighedskatalog i de forskellige forvaltninger, når budgetlægningen starter.. Det er en oversigt over, hvad det koster at have de forskellige opgaver og funktioner kørende.

Men det er nødvendigvis ikke alle omkostninger eller konsekvenser, der kan beskrives. At lukke en skole har nogle konsekvenser for lokalområdet. Når vi ser på Nygård Skole, har der været indskrevet forholdsvis mange elever fra andre distrikter, og der har været løst en opgave, som ikke kan prissættes.  Lukningen er sat til en besparelse på godt 6 mio., men der lå også nogle gevinster i politisk øjemed, fordi man så kunne flytte ADHD-klasserne fra pavillionerne på Rønnebær Allé ud til Nygård, og ja I har kunnet følge debat m.v. i Dagbladet.

Kredsstyrelsen holdt møde med lærerne  i efteråret hvor vi redegjorde for, hvordan vi så udsigterne for hele skoleområdet i forhold til budgetterne.

Her redegjorde vi så for at i forhold til stillinger i kommunen kunne vi være mere bekymrede for oplægget i mulighedskataloget, hvoraf det fremgik , at  hvis man valgte at gå fra det vejledende timetal til minimumstimetallet, ville det betyde en reduktion på 28 lærerstillinger.

Vi redegjorde, også for at vi så lukningen som en ren økonomisk besparelse. Der har været lagt op til at de små skoler ikke kan levere samme pædagogiske kvalitet som de store, men det problem opstår jo først , hvis de bliver økonomisk udsultet.  Det var ufint, at så tvivl om det pædagogiske arbejde på Nygård

Vi har sammen med TR og skoleleder holdt møder m. forvaltningen for at få aftalt, hvordan forflyttelserne skal ske. Det er selvfølgelig en meget svær situation i øjeblikket hvor planlægningen på skolerne er på det højeste. Der er endnu ikke oversigt over hvor mange lærere, der er brug for til næste år, og forflyttelsesmødet, der skulle have været i morgen, er udsat til den 23. marts.

Og når det nu er besluttet, at skolen skal lukkes, er det mit indtryk, at I lærere på Nygård støtter hinanden i processen, og jeg har hørt, I også er i gang med planlægningen af, hvordan I lukker og slukker, så I kan gå derfra med den stolthed I fortjener for jeres arbejde.

Jeres nuværende skoleleder synes at være meget OBS på også at gøre et ordentligt stykke arbejde for jer. Jeg håber, vi alle ved fælles indsats kommer gennem hele processen på en ordentlig måde.

Rettelse i forhold til budgetkommentarer i den skriftlige beretning:
Jeg skriver, at der ikke er udsigt til at eleverne får de lovede notebooks. Der er i mellemtiden fundet et millionbeløb, så de nu skulle være undervejs og lad os så håbe, at der også er penge til den fortsatte drift og vedligeholdelse.

Strukturændringer

Som sagt er der på nuværende tidspunkt ikke endeligt klarhed over beskæftigelsessituationen for i år, men det ser ikke lovende ud.  Økonomichefen for skoleområdet har været på rundtur, og underskuddene på skolerne skal nedbringes var meldingen. Da lærerlønningerne udgør langt den største post på budgetterne , og der er skåret ind til benet på mange af de andre konti, er det lærerstillingerne, der kommer i spil. Kredsstyrelsen vil ved udgangen  af denne måned have en plan klar til at modtage og hjælpe de kolleger, der eventuelt skal fyres i år, men det ser ikke ud til at stoppe ved besparelserne for i år: 

Færre klasser
Skolestrukturdebatten er nu for alvor sat i gang også i Helsingør Kommune. Der har længe været talt om ny skole i bymidten og lukning af  Skolen v.Kongevejen, men vi ved, det er en varm kartoffel til et valgår. Der er ikke stemmer i at lukke skoler. De konservative gik da også til kommunevalget på ikke at lukke skoler og det blev såmænd også lovet fra socialdemokratisk side, så egentlig behøver vi vel ikke så meget mere snak om det, hvis vi ellers havde kunnet stole på, hvad der blev lovet ! Det kan vi ikke, men der er også mere i spil end skolelukninger og besparelser.

Enhedsskolen under pres
For, hvad er det for en dagsorden, der sættes? Er det rene besparelser, er det opgør med enhedsskolen, skal vi have niveaudelt undervisning, profilskoler, eliteskoler, linjeskoler og f.eks kompetencebaseret rullende skolestart… og hvad der nu kan være af gode og på overfladen ”åh så velmenende” tiltag.   Det er stort, det her,. For det handler om meget andet end elevernes skolegang her og nu. Hvilke værdier er det, folkeskolen skal være grobund for? Skal vi have en skole, hvor hver er sig selv nærmest og hvis ”vi” anser dig for noget særligt, får du lidt mere i rygsækken?  eller skal vi ,som der hidtil  har været tradition for, have en skole, hvor eleverne overordnet får de samme tilbud og muligheder ?  Der er forskel på elevdifferentiering og undervisningsdifferentiering.

Det forlyder at eliteidrætsklassen i vores kommune er en stor succes, og ja selvfølgelig er den det. Hvis du får 2 millioner til at lave idrætsklasse for, hjælper det gevaldigt til at løfte opgaven og her kan jeg ikke undlade at nævne valgfagsordningerne i 8-9 klasse for kommunens øvrige elever er sparet væk.

Sten Hildebrandt skriver i Folkeskolen af 6. marts i artiklen Reform eller nytænkning:

Hildebrandt beskriver presset på den offentlige sektor, som fører til besparelser og reparationer der måske er uden effekt. - og nu citerer jeg:

” Meget af det der gøres for at håndtere de symptomer, som vi alle kan iagttage, virker ikke, men virker tværtimod ofte stik imod hensigten eller er det, vi undertiden kalder kontraproduktive. Vi

laver meget, der føres frem som store forandringer, men som når dagen er omme ikke virkede, ja, måske virkede stik imod hensigten. ”

Og derfor skal vi selvfølgelig spørge, når vi taler strukturændring: Gavner det undervisningen.?

Det er afgørende af have fokus på den forventede kvalitet. Hvis der skal laves forandringer, må det være en betingelse, at vi også kan forvente en bedre kvalitet af kerneopgaven, nemlig undervisningen. Og her, synes jeg, man med rette kan være dybt bekymret

for store forandringer i en tid, hvor der ikke synes at være økonomiske forudsætninger for at støtte op om en sådan proces. Vi skal være opmærksomme på om tilskyndelsen til denne forandringsproces blot skal dække over en skrantende økonomi. Ser vi på landsplan synes kommunerne at være ramt af en lemmingeffekt under et virvar af pædagogiske tiltag.

Og er forudsætningen for at lærerne kan levere en ordentlig undervisning ikke til stede, hjælper det ikke at omorganisere. Så kan man bare frygte, at der bruges en masse lærerkræfter på forandringen til ingen verdens nytte.

Min bekymring for eleverne retter sig især mod muligheden for at bryde med den negative sociale arv. Den udfordring ligger der også i dag, men i de nye pædagogiske tendenser, synes jeg denne mulighed, bliver endnu stærkere udfordret. 

Der skal nok vise sig mange aspekter i debatten, lige fra værdidebat til det mere lavpraktiske om f.eks. transportvejen til skolen.

Og det er vigtigt, at vi som forening, men også lærerne ude på lærerværelserne deltager i debatten. Strukturdebatten har som sagt været godt i gang længe i det ganske land og Danmarks Lærerforening har været på banen med konferencer og materiale. Vi har inviteret Dorte Lange ( formand for pædagogisk udvalg i DLF) til TR-møde den 31 marts, for at blive opdateret med sidste nyt på området.

Kredsstyrelsen har udarbejdet et foreløbigt oplæg, som vi vil arbejde ud fra, når vi skal deltage i de fora, vi er inviteret med til.  Jeg er inviteret med til at sidde i referencegruppen. TR er via skolebestyrelserne inviteret med til startmødet d. 2. april og er med til 2-dages seminar 7./8. april.

Der ud over vil jeg opfordre til at emnet også bliver dagsordenssat på pædagogisk rådsmøder, så høringssvarene fra skolerne er ordentligt gennemdrøftet, og det er min erfaring, at politikerne faktisk læser de høringssvar, der kommer ind.

Kredsstyrelsen har følgende overordnede målsætninger at arbejde efter:

Planche:
1)      At Enhedsskolen er udgangspunktet for skolestrukturen

2)      At skolerne sikres nærværende ledelse.

3)      At kvaliteten i undervisningen skal understøttes

4)      At alle eleverne skal have den rette undervisning.

5)      At skolen som arbejdsplads har en høj Social Kapital.

Der ud over har vi lavet en liste som, vi mener, er de områder, der bør italesættes, når vi skal taler strukturændringer:, - oversigten ligger på bordene.

Arbejdstidsaftale

Ærgerligt vil jeg sige. Vi har brugt to år på at få arbejdstidsaftale 08 til at blive brugbart kørende.  Den kunne blive bedre på visse områder, men at få lagt tælleriet lidt på hylden og få sat fokus på opgaven har givet et andet indhold i arbejdsdagen.

For der er ingen tvivl om, at der er nok af opgaver at tage fat på både for skolelederne og for lærerne. Derfor er det også spild af tid og rigtigt ærgerligt at gå tilbage til gamle arbejdstidsaftale, hvor planlægningen i sig selv tager en del tid, og hvor de ”Små sko”  nemt kan komme i vejen for et godt arbejdsklima. Vi ved, der har været nogle områder,som vi kunne ønske forbedret, men Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag. Vi var godt i gang med at lære at arbejde efter en professionsaftale.

Men aftalen har været for dyr, og det har den, siger centerchefen. Vi har efterlyst  dokumentation for påstanden, men har ikke kunnet få noget. Og det er heller ikke vores indtryk, at det er arbejdstidsaftalen, der har været skyld i underskuddene på skolerne. Underskuddene var der også før denne aftale. En skole som ved udregningen i januar 2009 havde en faktor på 2,21 har  givet udtryk for, at den for dem den lavere faktor på 2,1725 også var for høj !

Vi har efterlyst tal flere gange, men har altså ikke fået nogen.

Det er korrekt, at vi i sin tid forhandlede os frem til faktoren,  men det var fordi, der var fejl, da vi talte op. Vi sendte et  sidste tilbud , hvor vi ville gå 0,0225 ned i faktor, så ville vi have forældrearbejdet skulle trækkes ud og så lande på  faktoren på 2,12.End ikke dette tilbud kunne bruges, så nu er det en 05-aftale.

Til gengæld blev vi inden vi holdt første forhandlingsmøde d. 18 januar kontaktet af Hillerød lærerforening, der havde hørt, at vi var gået over på en 05-aftale, og da vi så mødtes med Centeret i anden omgang havde den gamle lokale O-5 aftale været til gennemsyn hos KL. Trérne er orienteret om oplægget fra centeret til en 05-aftale, og de af jer der tror, at det ville blive godt at gå tilbage til en 05-aftale, skal huske at lige meget hvilken aftale, der kan være tale om , kan der komme besparelser på tale. Det er ikke let , at tale med en kommune hvis økonomi er i knæ, men kredsstyrelsen arbejder selvfølgleig på at vi kan få en aftale, der kan fungere fornuftig vis.

KL- invitation til partnerskab vedr. lærernes arbejdstid.

Det korte af det lange er, at KL har rigtig travlt med at se på lærernes arbejdstid. Der synes længe at have været talt med to tunger der fra. Denne problematik blev allerede behandlet på kongressen. På den ene side har KL aftalt, at der skal arbejdes efter en professionsaftale og  i en anden afdeling har man embedsfolk der rejser rundt til kommunerne, for at lærerne skal presses i arbejdstiden. Det hænger bare ikke sammen. På kongressen vedtog vi en resolution til KL med opfordring til at efterleve det aftalte samarbejde omkring 08-aftalen

Resolution

Anders Bondo har reageret på KLs oplæg til partnerskab og udtalt, at han mener det er et angreb på arbejdstidsaftalen 08.- og det kan man da vist godt kalde det!

Og ja ,der er bestemt nogen i KL, der mener ,at vide hvad vi mener her oppe i Helsingør. Da jeg var til formandsmøde om overenskomsten i Kbh . den 28 februar, blev jeg kontaktet af Holbæk Lærerforening, der spurgte om det kunne passe at lærerne i Helsingør gerne ville tælle, for det havde en KL-mand fortalt på et møde, de havde været til på deres forvaltning ergo er de godt orienteret i KL om forholdene i Helsingør, og om det er indirekte KL vi forhandler med har da strejfet vore tanker.

Det, kredsstyrelsen har talt om, der ærgrer os, er, at vi virkelig langt hen ad vejen har oplevet, at lærerne har arbejdet med fokus på opgaven. Det har da været med bekymring, vi har hørt at nogle har været ekstra hårdt belastet af ekstra forældresamarbejde. Vi ved bibliotekarerne var trængte i starten, men det er vort indtryk, at også der faldt aftalerne efterhånden på plads. Og børnehaveklasselederne fik ikke talt alle deres opgaver med fra starten, var vi også opmærksomme på.

Men nuvel, nu skal vi tilbage til 05-aftalen. Det pålægger skolelederne en del merarbejde med hensyn til planlægning og det kan vel også give kontorpersonalet lidt overarbejde med hensyn til indberetning af de arbejdstidsbestemte tillæg, og alt hvad dertil hører.

Tillidsrepræsentanterne er under oplæring eller til genopfriskningskursus til 05- aftale. Vi har holdt et møde, hvor de helt grundlæggende ting blev gennemgået. I morgen følger kursus nr. 2, hvor vi går lidt mere i detaljer, og hvor Trërne sikkert også har fået en del spørgsmål i forbindelse med den igangværende planlægning.

Vi har endnu ikke hørt så mange reaktioner fra lærerne. Nogle har jublet, så forældresamarbejdet

kan blive fordelt, og nogle ærgrer sig over at råderummet indskrænkes. Der er fordele og ulemper ved begge aftaler. Det vi som kreds skal fokusere på er, hvordan aftalerne udmøntes til størst gavn for lærerne, og det både set i et pædagogisk og økonomisk perspektiv.

OK- 11 Tallene fra overenskomsten

Det udsendte forslag til Overenskomsten vidner da også om en mager offentlig sektor. Der er ikke meget at hente, men set i lyset af forhandlingernes vilkår, er resultatet til at leve med -  eller der er for mig at se ikke noget alternativ!

Vi har vidst, at reguleringsordningen i 2010 gik i minus, og vi derfor har fået lidt for meget udbetalt i en periode. Dette skulle reguleres i 2011 og det samlede resultat er så endt med 2, 65 % lønforhøjelse i 2012- og det er så fra årets start. + 0,3 procent der kan udbetales eller supplere pensionen.

Uddannelsesplanen er første skridt på vejen til en erkendelse, at også lærerne har brug for efteruddannelse.

HLF har ved flere lejligheder, sidst i forbindelse med læringsprojektet udtrykt at lærerne også har et individuelt behov for efteruddannelse. Det er fint nok med kurser, der skal sikre en fælles udvikling af det kommunale skolevæsen, men det er bare ikke nok til at sikre den fag-faglige udvikling, hvilket er rigtig ærgerligt, når man nu ved, at netop lærernes faglige kompetence har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen.  Desværre så kan det bare i første omgang ende med at en sådan uddannelsesplan bliver henlagt til personalemappen, men lad det være et skridt på vejen til at vores arbejdsgiver indser, at der er et reelt behov, som på sigt vil komme undervisningen til gode.

- og så skal jeg da ikke undlade den glæde ved dette OK-forlig, at der ikke er sat yderligere kroner af til lokalløn. Jeg har aldrig forstået, hvorfor vi skal forhandle vores løn to gange. Lokalløn har opretholdt mere HK-arbejde end gavnet lærernes lønforhold. Skolerne har været under økonomisk pres, og det har også kunnet mærkes i de lokale forhandlinger, omend de fleste skoleledere stadig respekterer lærernes indsats ved at fordele de beregnede lokallønsmidler.  Når nu man skal effektivisere så meget som muligt, forstår jeg simpelthen ikke at vore skoleledere tror, at de får noget specielt ud af lokallønnen set i forhold til den arbejdstid, der bruges på det. Hvis den tid kunne bruges til ros og anerkendelse af lærernes arbejde, vil udkommet måske endda blive bedre. – og så ku´ vi jo fordele lokallønnen ligeligt til alle!

Elektronisk afstemning

Vi har sendt opfordring ud til medlemmerne via Trérne . Så der tastes på livet løs, så så mange som muligt får registreret deres mailadresse. Det bliver lidt spændende at se hvordan resultatet bliver, her tænker jeg på hvor mange, der stemmer. Det har jo været til overvejelse temmelig længe om det vil give en højere eller lavere stemmeprocent.

Vi kan arbejde videre på det, for vi skal have valg til hovedstyrelsen i november, hvor afstemningen også bliver elektronisk.

Læseprojektet

Læse projektet: ” Vi læser for livet” hvem kan sige nej til et godt initiativ?  Sådan har reaktionen været hos de, der interesserer sig for elevernes læsning og standpunkt heri.  Kredsstyrelsen har endnu ikke drøftet eventuelle tiltag i forbindelse med projektet, men Trérne fik forelagt baggrunden for tiltaget da vi var til regionalt Tr – møde d. 1. marts. Der var allerede deadline for tilmelding til nogle dele af projektet. Det er nok gået noget hurtigt, at få projektet i gang, men det var fordi det skulle i pressen lige inden KL afholdt skolerigsdagen. Projektet kører, og vi kan forvente materialer og videre oplysninger i nær fremtid. Og for os handler det også om andet end læsning. Det handler bl.a om at initiativer til skoleudvikling ikke behøver at komme fra lovgivning. Og det handler om at hvis lærerne får ordentlige materialer, kan der også leveres en god undervisning., noget de endnu ikke rigtig har opdaget inde på Christiansborg, som Dorte Lange proklamerede i Folkeskolen.

Hjemmesiden

Faktisk er det sådan, at vi oplever at der er flere og flere der ad den vej finder vort telefonnummer eller mailadresse.. og vi prøver at få lagt nogle nyheder ind. Det går bedre og besøgstallet er stigende!

Kredsbladet

Bliver det læst?, har været det gentagne spørgsmål i mange sammenhænge. Men vi kan konstatere, at det gør det, og vi har også brugt det, når vi gerne ville sætte en dagsorden eller få fokus på bestemte emner. Bladet er uddelt til skolebestyrelsesformændene og byrådet. Vi kan ikke forvente, at de personer vil gå på vores hjemmeside for at se, hvad der foregår. Derfor vil kredsstyrelse gerne beholde et blad og vi har holdt to, møder med kreds 36, som vi jo samarbejder med. Vi er helt klar over, at det ikke skal fungere som et nyhedsblad, den afdeling må klares på hjemmesiden. Derfor skal bladet udgives som pædagogiske temanumre. Vi mener dog også, at det stadigvæk skal have den fagpolitiske identitet. Aftalen med kreds 36 er, at vi efter generalforsamlingen igen skal mødes og så starte søgningen efter en ny redaktør.

For Ole.. det handler jo om, at du ønsker at stoppe med bladet. Jeg mener det er omkring 27 år, OLE SIGER 31 du har været redaktør, og det kan der fortælles mange historier om. Det skal vi ikke gøre i aften, for du har lovet at lave endnu et nummer som kommer inden sommerferien. – og så regner jeg med, at vi skal tage ordentlig afsked med dig til den tid.

 Bilag 2: Kassererens redegørelse for regnskabet

Regnskabet opdeles i indtægter og udgifter og er fælles for HLF og Særlig Fond, på HLF revisors anbefaling. Dette blandt andet fordi det giver et mere retvisende billede af driften af foreningen. Desuden er værdien af obligationer noteret som købsprisen.

Indtægter

Foreningens indtægter har ikke været i nærheden af de budgetterede for året. Dette skyldes primært et dalende medlemstal henover året, som dog rettede sig flot op ved Amnesti perioden i årets sidste 3 måneder, men stadig var det ikke nok til at nå det budgetterede. Herudover er det ikke lykkedes at opfylde budgettet vedr. AKUT. Dette skyldes primært to faktorer. Dels er kommunen langt mere ihærdige til at hente samtlige refusionsmidler hjem, og dels har vi fået relativt flere nye TR i kommunen som skal på uddannelse, hvilket medfører, at kommunen har større krav til AKUT midlerne. Når kommunen henter flere penge hjem, er der færre til Kredsen. Reelt kommer vi, Helsingør kommune og HLF til sammen, ud med et overforbrug på AKUT regnskabet på ca.35.000kr., som igen mangler i næste års AKUT midler. Endelig har renteindtægterne slet ikke nået forventet niveau, da indlånsrente i perioder har været 0 %, pga. finanskrisen.

Udgifter                                                      

LØN

Udgifter til løn har samlet set været meget i overensstemmelse med det budgetterede. Hvor kredsens udgifter på nogle punkter har været større end budgetteret, er de på andre tilsvarende mindre. De overforbrug der har været har været konsekvensen af nye kredsstyrelsesmedlemmer, og dermed varierende grundlag for beregningerne vedrørende kredsstyrelsens, medlemmers løndele. Ligeså har der på nogle poster været et underforbrug.

KONTOR

Udgifterne til kontor har Kredsen formået at holde i ro, trods massive udfordringer med TDC ved omlægningen af vores ydelser i den sene sommer. Udgiften til IT er faldet, mens tilføjelsen af mobilen har øget vores telefon udgifter. Vi forventer dog ikke at de samlede udgifter vil stige betragteligt - snarere omvendt. I samme stund har faxen lidt en stille død på Skibstrup Genbrugsplads. Indeholdt i dette års udgifter er således også udgifter til teknikker besøg mv.

ADMINISTRATION

Ligeledes på dette budgetområde har vi formået at holde udgifterne lave. Det kan af regnskabet læses at Kredsen har fået ny kasserer, som ind i mellem laver afgiftsbelagte fejl. Det beklager jeg selvfølgelig, men forventer samtidig at lære af mine fejl og dermed ikke fremadrettet belaste regnskabet med udgifter til SKAT, Multidata og bankgebyrer.

Det resterende driftsregnskab for HLF indeholder ikke de store udsving i forhold budgettet og forbigås derfor i mindelighed.

SF har trods de manglende renteindtægter, formået at generere et overskud på baggrund af indtægter vedr. obligationer. Netop de indtægter er med til at sikre, at det samlede regnskab for kredsen ikke ender helt i bund, men opnår et samlet resultat på kr.-19.415,74.

Regnskabet er gennemgået af de på generalforsamlingen valgte kritiske revisorer, Martin Didriksen og Niels Braunstein, på årets revisionsmøde den 21.feb 2011 på Kredskontoret i henhold til HLF’s vedtægter.

 Bilag 3: Kassererens redegørelse for budget 2011-03-27

Da Helsingør Lærerforenings generalforsamling sidste år valgte mig som ny kasserer, stod jeg for at skulle løfte opgaven efter Niels Braunstein, som havde været HLF’s kasserer i rigtig mange år. Niels havde med sikker og ukuelig hånd ført kredsens medlemmer gennem årtiers op og nedture, holdt vores kontingent stabilt lavt i lange perioder og været garant for en stabil økonomi i HLF. Jeg kan/vil ikke konkurrere med sådan en ekspertise, og indså derfor, da jeg sagde ja til at opstille, at jeg, med kredsstyrelsens accept, skulle skabe min egen kasserer-profil, og at radikale ændringer var nødvendige for at nå dertil.

I gennem året har jeg derfor forslået kredsstyrelsen følgende ændringer. Nogle er administrative og andre er omlægning af ydelser, som jeg foreslog den øvrige kredsstyrelse, og mente ville komme kredsens økonomi til gavn:

-          BANKKONTI LÅN & SPAR BANK: Reducering af antallet af konti (fra 3 til 2) i Lån & Spar Bank, således vi nu har en drifts konto og en konto til Særlig Fonds midler

-          DANKORT: Opsigelse af aftale om checks, indført Dankort til Kredsens formand og kasserer. Alle afregninger fremover vil derfor ske enten via direkte hævninger på formand/kasserers dankort eller som følge af regningsfremsendelse. Hverken formanden eller kassereren kan uden kredsstyrelsessamtykke hæve mere en 5.000kr, ligesom større udbetalinger på netbank er begrænset til 30.000kr.

-          BANKONTO DANSKE BANK: Opsigelse af girokonto i Danske Bank. Indbetalinger til Kredsen kan fremover udelukkende ske via vores driftskonto i Lån & Spar bank, via Netbank eller ved henvendelse i en bank

-          TDC: Optimering af kredsens aftale med TDC (opsagt fax, optimering af bredbåndsforbindelse, indkøb og aftale om Kredsmobil)

-          REGNSKAB & REVISOR YDELSER: Indkøb af nyt regnskabsprogram, SummaSummarum, og overgang til selv at bogføre posteringer. Ny aftale med revisoren om kun kvartalsvis, at gennemgå udskrifter for at opfange evt. fejlposteringer. Dette vil forhåbentlig føre til reduktion af den årlige udgift til vores revisor fremover. I den forbindelse har jeg, i overensstemmelse med revisoren, revideret vores kontoplan og reduceret antallet af konti fra ca.110 til ca.50. Hensigten er naturligvis, at skabe bedre overblik og sammenhæng med regnskabet. Den nye kontoplan er blevet til i konsensus med kasserer, formand og revisor, fremlagt den samlede Kredsstyrelse og har sit udgangspunkt i bl.a. Allerød Lærerforenings kontoplan. Slutteligt adskilles kredsens drifts regnskab og særlig fonds regnskab.

Alle tiltag har været moderniseringer af forhold, med henblik på at reducere omkostninger for kredsen. Den nye kontoplan og dertil hørende budgettering, er opdelt i 6 områder – 1 område til indtægter og 5 til udgifter.

INDTÆGTER

Kontingentet forslås hævet med 6 kr. pr måned med virkning fra 1.januar 2012. HLF har i mange år formået at holde kontingentet relativt lavt. Det skal bemærkes at Kredsstyrelsen i forbindelse med budgetlægning erkendte, at vi, grundet en forventning om faldende medlemstal fordelt over året, ændringer i Skolestruktur, faldende børnetal og ændret arbejdstidsaftale, er oppe i mod faktorer, som alle vil have negativ indflydelse på det samlede antal af lærere i Helsingør kommune, og dermed på vores medlemstal. Desuden er de generelle prisfremskrivninger og vores gode OK resultat i 2008, medvirkende til at almindelige driftsudgifter er stigende. De centralt aftalte lønstigninger i OK08 medvirker til, at den samlede frikøbssum HLF betaler Helsingør kommune er stigende. Kredsen kan derfor vælge enten at øge indtægterne til kredsen eller nedsættes antallet af arbejdstimer.

Kredsen, og særligt de enkelte skolers TR’ere, arbejder på at få organiseret de få, som ikke allerede er medlemmer. Vores organisationsgrad er over 90 %, og de få ikke-medlemmer der er, er ofte at finde blandt tidsbegrænsede ansættelser eller ikke anordningsmæssigt uddannede læreransatte.

Da indlånsrenten igennem det seneste år i perioder har været 0,0 %, og økonomien stadig er under pres fra den vestlige verdens finanskrise, sættes forventningerne til en renteforøgelse lavt. Afkastet på obligationer er derimod relativt stabilt, om end selve værdien af nogle af vores obligationer er faldet. Indtægten fra AKUT fonden er også under pres, da AKUT fondens midler blandt andet baseres på antallet af TR’ere i kredsen. De seneste år har HLF mistet 2 TR’ere som følge af skolesammenlægninger, endnu én ryger i august og udsigterne til, at der reduceres yderligere, som følge af skoledistrikts ændringer, er skræmmende realistiske. Samtidig har udskiftningen af TR på kommunens skoler, medvirket til at vi sender langt flere på organisations uddannelse i DLF regi, hvor ved der rejses et refusionskrav fra kommunen for den tabte arbejdstid. Kommunen har været langt mere ihærdige mht. at søge refusion end tidligere, hvilket også reducerer vores samlede udbytte af AKUT fondens midler.

UDGIFTER
Udgiftssiden af budgettet fordeler sig i 5 grupperinger:

–     Løn

–     Kontor

–     Administration

–     Kredsarrangementer

–     Andre udgifter

LØN

Kredsstyrelsen aflønnes i overensstemmelse med de principper generalforsamlingen vedtog sidste år, herunder at overenskomstansatte kredsstyrelsesmedlemmer aflønnes med pension, hvilket førte til en ændring af vedtægterne. Der tages udgangspunkt i de overenskomstaftalte reguleringsprocenter. Kredsstyrelsen kan få en del af lønnen udbetalt som arbejdsnødvendige ”redskaber”, i skatteteknisk forstand kaldet bagatelgrænse værdi, fx avis, IT hard-/software og lign. TR honoreres for deres mødevirksomhed i forbindelse med kredsarbejdet, jf. TR løn, i overensstemmelse med SKAT’s regler for området. Der ydes statens (og kommunens) satser for kørsel og diæter ved arbejde udenfor kommunen i forbindelse kurser eller mødevirksomhed.

Kredsstyrelsesmedlemmerne frikøbes fra deres skoler hvert år med anførte værdi. Værdien beregnes løbende på baggrund af den løn det enkelte kredsstyrelsesmedlem oppebærer som ansat i Helsingør kommune, herunder med anciennitet, aftalt funktionsløn, kvalifikationsløn og øvrige tillæg, samt overenskomst ansattes pensionsdel. Refusionsudgifterne er derfor meget afhængige af hvem, der er valgt til kredsstyrelsen, og reguleres herefter.

Honorarer gives til foredragsholdere, generalforsamlingens dirigent og lign. ”Løn, øvrige ansatte” dækker vores kontorhjælp, Birgit Wiberg, og ”Løn, redaktør” er Ole Sejer. Begge dele er lønsumspligtige poster hos SKAT, dog vil udgiften hertil være stærkt reduceret, som følge af Ole Sejers snarlige pensionering.

KONTOR

Udgifterne holdes i ro, dog er budgettallene for 2010 prisfremskrevet. Desuden har finanskrisen været medvirkende til, at overvejelserne omkring køb eget Kredskontor igen har været relevante. Der tages derfor et forbehold i forhold til husleje udgifterne, såfremt vi skulle købe et kredskontor i løbet af året.

ADMINISTRATION

I lighed med KONTOR er budgetområdet generelt prisfremskrevet. Der forventes en budgetafvigelse på posten revisor, dog er det ikke til at anslå størrelsen af denne. Såfremt HLF køber kredskontor i årets løb, må der påregnes en ekstra udgift til revisor (og advokat), hvorfor sidste års budgettal fra 2010 er fastholdt. Der er desuden en pulje henlagte midler til advokat, skulle det blive nødvendigt.

KREDSARRANGEMENTER

Udgifterne fordeler sig primært på det faglige arbejde kredsen varetager for sine medlemmer. Dette ved at afholde kurser og møder mellem forskellige tillidsvalgte, ved at afholde arrangementer for alle foreningens medlemmer, herunder ”Faglig klub” på skolerne, generalforsamling, medlemskursus og medlemsmøder, og endelig et årligt arrangement for kredsens pensionerede medlemmer - Sommerudflugten for medlemmer af fraktion 4. Hertil kommer udgivelsen af Kredsbladet og de udgifter inklusiv løn mv., der er forbundet med dette.

ANDRE UDGIFTER

De resterende udgifter i budgettet er alle ”uden for kategori”, og derfor samlet her under et. Der er på ingen måde tale om en ”diverse gruppe”, som i regnskabsterminologi har en lidet flatterende klang, men en gruppe udgifter som ikke passer ind i de øvrige 4 udgiftsgrupper. Den altovervejende del af i denne gruppe er Kredsens kontingent til det forpligtende kredssamarbejde, FAK (Foreningen Af Kredse i Nordsjælland). Vi betaler, en lille del (99 kr.) af det indgående årlige kontingent for fraktion 1+2 medlemmer til FAK, som derefter afholder arrangementer på tværs af kredsenes forskellige udvalg.

Hertil kommer kredsens repræsentationskonto, og to henlæggelseskonti der vil komme i spil såfremt kredsstyrelsen beslutter sig for at købe nyt kredskontor.

Jeg vil afslutte med mine betragtninger om kommende års budget, med en oversigt fordelt på budgetområder.

Der budgetteres dermed samlet set med et underskud på 19.781 kr. Erfaringen har vist, at der ikke skal meget til for at forskyde de forskellige konti. Kredsstyrelsens er af den opfattelse, at vi ikke kan blive ved med at bære et så relativt stort underskud, hvorfor vi fremsætter forslag om forøgelse af kontingentet med 6 kr. pr måned med virkning 1.januar 2012. Med disse ord overgiver jeg det fremlagte budget, inklusiv den varslede kontingent forøgelse, til generalforsamlingen til vedtagelse.