Medlemskursus 2016

Kredsstyrelsen i HLF har igen fornøjelsen af at indbyde medlemmerne til medlemskursus på Sinatur hotel Frederiksdal, fredag d. 4. marts kl. 15:00 - lørdag d. 5. marts kl. 12:30. Vi kan med glæde meddele, at alle der har søgt om optagelse på kurset pr. 22.januar er optaget.
Frederiksdal sø

Vi glæder os til at se så mange medlemmer som muligt på kurset. For at flest muligt kan deltage, vil vi tage udgangspunkt i, at man deler et dobbeltværelse. Vi går selvfølgelig ud fra, at alle deltagere er med fra start til slut. 

Praktiske forhold

  • Ansøgningsperiode 6. -22. januar 2016
  • Du skal personligt tilmelde dig på mail til Helsingør Lærer-forening - 035@dlf.org

I mailen skal du skrive:

  • Navn
  • Skole og matrikel
  • Privat mailadresse
  • Mobilnummer/telefonnummer
  • Navn på ønsket roommate

Vi håber i år at kunne imødekomme alle ansøgninger, men vil tage hensyn til de, der kun nåede frem til ventelisten sidste gang.

Svar vil blive tilsendt efter ansøgningsfristens udløb.

VI KAN MED GLÆDE MEDDELE, AT ALLE DER HAR SØGT OM OPTAGELSE PÅ KURSET PR. 22.JANAUR ER OPTAGET.

 

Program

Fredag d. 4. marts

fra 15:00 Ankomst/indkvartering + Kaffe og kage

16:00 Offentligt ansattes ytringsfrihed/v Helle Hjorth Bentz, jurist i FTF

Det er ikke forbudt at udtale sig kritisk om sine arbejdsforhold. Alligevel frygter 40 procent af alle ansatte på FTF-området, at de sætter deres job på spil, hvis de udtaler sig negativt om deres arbejde. Derfor er det afgørende, at de ansatte kender deres rettigheder.

18.30 Aria Skolen for sang og stemmebrug/v Jon Hollesen

Alle er vi en stemme i denne verden, og alle har vi ret til at blive hørt. Jon Hollesen har i mange år arbejdet med sang og stemmebrug. Og vi kan godt garantere, at lattermusklerne bliver rørt. Herefter går vi direkte til spisning.

19.30 Spisning og herefter socialt samvær

 

Lørdag d. 5. marts

8:00 Morgenmad + gåtur for morgenfriske. Tjek-ud inden 9:30.

9:30 Verdens bedste danske skole/v Casper Rongsted & Rasmus Shiellerup

Casper Rongsted og Rasmus Shiellerup har deres daglige gang i den danske skoleverden. De kender til at navigere i store skoleforandringer, de kender til lærernes hverdag og brænder for livgivende læring.

11:30 Frokost

12:30 Farvel og tak

Emner

Målgruppe