Det nedenstående brev er udsendt 7.dec 2011 af Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. De fleste skoler har formentlig informeret deres personale om indholdet.
Følgende brev er modtaget 7.dec 2011
Helsingør Kommune 07-12-2011
Kommunaldirektøren
Orientering for skoleledelserne (undervisningsdelen), 07-12-2011
Indledningsvis skal jeg siges, at det følgende er drøftet og aftalt med Lene, Kari, Casper og Peter.
Jeg understreger, at orienteringen om mine overvejelser sker på følgende forudsætninger:
1. Helsingør Byråd vedtager den 23-01-2012 forslaget som det ligger p.t.
2. Ledelsessituationen (antal personer) er uændret. Hvis der bliver ledige stillinger frem til 31.08.2012 kan det forrykke overvejelserne internt.
3. Besættelse af ledige stillinger sker internt i væsenet. Hvis stillingerne besættes med personer udenfor skolevæsenet forrykker det overvejelserne internt.
Der vil ikke være yderligere detaljeret information eller udsendelse af formelle papirer før efter Byrådets vedtagelse den 23-01-2012.
Ledelsesstrukturen dannes ud fra følgende overvejelse på de 3 nye skoler:
1. Inspektører
2. Daglige pædagogiske ledere (DPL) på undervisningsstederne (1 udpeges til souschef efter den 23. januar)
3. Øvrige ledelsespersoner er ikke titelmæssigt døbt endnu
Med hensyn til SFO er overvejelserne:
1. Der udpeges 1 SFO-leder pr. skole
2. Der udpeges et antal koordinatorer (stillingsbetegnelse ikke endeligt fastlagt)
Det indbyrdes kompetenceforhold mellem inspektører og SFO-ledere er klar.
Det indbyrdes kompetenceforhold mellem daglige pædagogiske ledere og koordinatorer er ikke klart. Der er forhandling med BUPL, den 16.12.
Det teknisk administrative personale er ikke aftalt endnu. Der er forhandling med HK den 15.12. og der skal aftales forhandling med FOA.
Med hensyn til ledelsesnormeringen og antal personer er det valgt at normeringen i højere grad følger den tildelte ledelsestid. Det vil sige, at der ikke bliver overført undervisningstid til ledelse for at forøge denne, som det er sket nu.
Det er også valgt at vi beholder det nuværende antal personer. Det betyder, at der bortset fra dagligt pædagogiske ledere lægges mere undervisningstid ind i stillingerne. DPL er fuld ledelsestid – dog ikke på Apperupskolen.
Alle nuværende inspektører bliver daglige pædagogiske ledere og der udarbejdes passende stillinger i en blanding af direkte ledelsesopgaver og fælles ansvarsopgaver for den samlede skole. Den nærmere beskrivelse af stillingerne forelægges først for Jer efter den 23-01-12
Bortset fra Bo og Jette bliver alle DPL på egen matrikel. BO bliver DPL på Snekkersten Skole (d.v.s. ændring indenfor egen ny skole), medens Jette forflyttes til Grydemoskolen.
Stillingerne som DPL på Skolen ved Gurrevej, Mørdrupskolen og Skolen ved Rønnebær Alle opslås
Stillingerne som viceskoleinspektør nedlægges og ændres til stillinger på linje med de nuværende afdelingsledere. Den nye stillingsbetegnelse er ikke lagt fast.
Alle i denne gruppe bliver tilbudt en passende stilling. Den nærmere beskrivelse af stillingerne forelægges først for Jer efter den 23-01-12.
Bortset fra Tue og Lone bliver alle indenfor egen ny skole. Tue forflyttes til Snekkersten ny skole og Lone forflyttes til Espergærde ny skole.
Der kan ske rokeringer indenfor de nuværende undervisningssteder.


