Generelle betragtninger:

I forhold til det varslede lavere elevtal finder HLF det relevant at tilpasse skolestrukturen elevtallet, men også således, at skolevæsenet nemt kan udvide igen.

Vi mener ikke, at de bebudede besparelser ved at optimere klassedannelsen ved distriktssammenlægninger er holdbar. Vi finder heller ikke løsningen hensigtsmæssig, når der samtidig stilles forventning om øget inklusion af elever med særlige behov i normalundervisningen.

Hvis ” rød blok” får flertal efter det kommende folketingsvalg, er det stillet i udsigt, at klassekvotienten skal nedsættes til 24. Sker det, er der ikke sket nogen besparelse ved de optimerede klassedannelser, der er beregnet ud fra en klassekvotient på 28.

Skoleledelse og skolebestyrelser:

Der bør være en skoleleder og en skolebestyrelse på hver matrikel.

Nærværende  ledelse er en forudsætning for en velfungerende skole.  Viden om eleverne og skolens forhold kvalificerer skolelederens beslutninger. Lærerne har brug for løbende sparring og kontakt med skoleledelsen for at løse aktuelle udfordringer i hverdagen.

Ligeledes finder vi det fordelagtigt, at skolebestyrelserne kender skolen. Alle parter skal deltage aktivt i at øge inklusionen. Vi mener, forældrene nødvendigvis skal være en del af dette arbejde, og vi erfarer, at nærhed og kendskab til skolen er en forudsætning for, at beslutningerne vinder gehør på skolen.

Matrikler:
Vi kan tilslutte os beslutningen om at sammenlægge distrikterne i centrum og bygge en ny skole i centrum.

Vi foreslår, at Espergærdeskolen sammenlægges med Tibberupskolen.

Der ud over mener vi, at de øvrige skoler skal fortsætte med egen skoleleder og skolebestyrelse.

Udvalget har desuden udtrykt ønske om kommentarer til følgende synspunkter:

1)     Vi er indstillet på løsninger med stor lokal beslutningskompetence i skoledistrikterne og derfor ikke politisk besluttet udskolingsskole for et enkelt distrikt (som foreslået for Borupgård-skolen/ Skolen ved Rønnebær Alle)

HLF finder det positivt, hvis man vil styrke udskolingen på de enkelte skoler. Dette kan gøres ved at tilføre midler, så der kan oprettes flere fagområder,  eller der kan sættes ekstra ind på allerede kendte fag.

2)     Vi vil styrke indsatsen for at løse integrationsudfordringen via tilførelse/ omplacering af ressourcer til de skoler med størst udfordring her. Integrationsindsatsen skal forhindre, at der findes ghetto-skoler i Helsingør Kommune.

HLF finder det relevant at tilføje ekstra ressourcer til de skoler, der har brug for tiltag for at løse integrationsopgaven.

3)     Vi vil understøtte fælles initiativer omkring temaet ”Forældre bakker op om skolen”igangsat for hele kommunen, udført i de enkelte skoledistrikter, fx forældrekontrakter mv.

Det er af meget stor betydning for elevernes skolegang, at forældrene bakker op om eleverne.

Vi mener, forventningsafstemning, oplysning og dialog er vejen. Kontrakter  derimod kan give flere tolkningsmuligheder og dermed nye problemstillinger, som ikke nødvendigvis vil give et positivt islæt i forældresamarbejdet.

4)     Vi vil overveje og iværksætte muligheder for at styrke udskoling uden deciderede udskolingsskoler f.eks. via stærkere udskolingslærerteams, flere valgfag og øget holddannelse i udskolingen.

HLF ser positivt på muligheden for at udvide fagrækken. Vi lægger vægt på, at der laves tilbud, så alle elever kan vælge og have mulighed for at deltage i disse nye tilbud.

5)     Vi vil øge kvaliteten i undervisningen via fortsat efteruddannelse af vores lærere, særligt på de fagområder hvor Helsingør ligger lavt på skalaen over eksamensgennemsnit sammenlignet med landsgennemsnit.

I de senere år har der ikke været midler nok til at imødekomme det reelle behov for efteruddannelse til lærerne. Skolerne har ikke midler til det. De fælles kurser, der er udvalgt fra centralt hold, har medført, at der ikke har været midler til andre kurser. Lærerne har også brug for selv at udvælge de fagområder, hvor de har behov for faglig opkvalificering. 

6)     Vi vil arbejde for en bedre kvalitet i vikardækningen. Hertil anden og mere fleksibel planlægning af undervisningen, således at behovet for vikartimer reduceres.

Skal vikarbehovet reduceres, bør man gøre en indsats for arbejdsmiljøet. Det handler om lærernes vilkår for at løse deres arbejdsopgaver. Der skal være sammenhæng mellem krav og ressourcer.

Vikaropgaverne kan kvalificeres ved at uddannede lærere varetager opgaven.

7)     I forhold til forslaget om specialundervisning/inklusion vil vi arbejde for, at visitering og midler igen kommer ud på skolerne for de elever der er tjent med det

Vimener, at udgangspunktet skal være, at alle elever får den undervisning, de har brug for.  Der skal sættes ind rettidigt. Det er også vigtigt, at lærerne uddannes til at have elever med særlige behov i klasserne. Der er et omfattende kursusbehov. Specialundervisning er mere komplekst end blot at differentieresværhedsgraden af et givent stof.

Økonomisk skal der desuden tages højde for indkøb af specielle hjælpemidler, møbler m.v., som imødekommer disse elevers behov.

8)     Hvis evalueringen af ordningen med undervisningsassistenter viser gode resultater, vil vi arbejde for at indføre dette på alle skoler.

Lærerne vil gerne have assistance til undervisningen, hvor der er behov for det.

 Vi mener, det er nødvendigt at skelne mellem opgaverne, der skal varetages, for at sikre at fagpersonen har den rigtige kompetence til at løfte opgaven.  Ro i klassen løfter nødvendigvis ikke det faglige niveau. Vi ser gerne indført tolærerordninger i indskolingen.

Kommentarer til Analyse og udviklingsplan på specialundervisningsområdet:

HLF ser positivt på at øge inklusion af elever med særlige behov i normalundervisningen.

Det skal ske under betryggende forhold for såvel elever og forældre, og lærerne skal have reelle muligheder for at klare opgaven.

Det skal sikres, at alle elever får den rette undervisning.

Forældre skal kunne have tiltro til, at inklusionsopgaven løses til alle elevers fordel.

Lærerne skal have sikkerhed for at få den nødvendige støtte i arbejdet for at gennemføre en faglig forsvarlig undervisning.  Der skal tilknyttes de relevante faglige eksperter til at gennemføre en forsvarlig inklusionsopgave. Efteruddannelse inden for området er absolut nødvendigt. Lærerne skal inddrages i afdækningen af efteruddannelsesbehovet, et behov, der vil være stærkt udvidet, og som også løbende skal tilpasses de forskelligheder, de enkelte elever med særlige behov fordrer.

Til Styregruppens anbefalinger har vi følgende kommentarer:

 Ad 1: der udarbejdes en kommunal inklusionsstrategi:

Strategien er en forudsætning for, at opgaven overhovedet kan løses.

I arbejdsgruppen finder vi det relevant, at der ud over fagrelevante personer også inddrages personale, der har speciel viden omkring arbejdsmiljøet. 

Vi mener, at det er forkert at drage forudindtagede konklusioner om, at almenundervisningen skal ændres. Organiseringen af undervisningen ligger hos skoleledelse og lærerne, således at den sker med størst muligt hensyn til konstellationen af elever.

Ad 2: Der etableres kompetencecentre:

Lærerne skal have mulighed for at få den relevante støtte for at løse opgaven på en for eleverne forsvarlig måde. Igen er det nødvendigt, at en arbejdsgruppe sammensættes af eksperter på området.  Centrenes tilbud bør udarbejdes i tæt samarbejde med de lærere, der skal have ansvaret for undervisningen.

Ad 3: at der laves en incitamentstyringsmodel:

Udgangspunktet for en incitamentstyringsmodel skal være, at Helsingør Kommune lever op til Salamancaerklæringen og dermed sikrer, at alle elever får den rette undervisning rettidigt. Det skal sikres, at skolernes økonomi rækker til at give eleverne det tilbud, der er brug for, inden for eller uden for egen matrikel, eventuelt uden for kommunen.

Ad 4: at der igangsættes et udviklingsarbejde med henblik på at styrke inklusionen på dagtilbudsområdet og styrke sammenhængen mellem dagtilbud og skoler:

HLF kan kun bifalde en styrkelse af tidlig indsats. Det skal sikres, at der tilføres ressourcer tilsamarbejdet mellem de forskellige personalegrupper.

Økonomi:

Specialundervisningen er en omkostningstung opgave. Det erkender alle.

Men hvad er alternativet?  Disse overvejelser bør indgå i de politiske beslutninger, når der træffes afgørelser omkring bevillinger til området.

Opgaven om at spare 3 mio. på specialområdet ligger også til grund for at ændre nuværende praksis og organisering af opgaverne. Det er vores vurdering at en øget inklusion kan gavne elever med særlig behov på sigt, men at der stadig – og endda i nogle tilfælde vil være behov for flere ressourcer i fald inklusionen skal lykkes. Udgifterne i specialundervisningen bør også betragtes som en investering i fremtiden.

Vi mener, det er nødvendigt, at økonomien medtænkes i arbejdsgruppernes oplæg. Skolerne /dagtilbuddene skal sikres, så der er økonomi til at løse opgaverne. 

I denne sammenhæng ser HLF med stor alvor på, om arbejdsbetingelserne muliggør opgaveløsningen for lærerne. At optimere klassekvotienten samtidig med, at der stilles krav om øget inklusion, vil uvægerligt give lærerne vanskeligere arbejdsvilkår.

Vi opfordrer til, at de forskellige tiltag gennemarbejdes grundigt og i et tempo, så det bliver det positive tiltag, inklusionsopgaven er tænkt som.

I det udsendte oplæg er der forhold, vi ikke kan tilslutte os. F.eks. mener vi, at det vejledende timetal skal sikre, at alle elever som minimum får dette timetal i de enkelte fagområder.

Vi mener, at der igennem dialog med de implicerede ansatte og fagpersoner, kan komme flere oplysninger frem, som vil kunne bidrage til andre indfaldsvinkler end i den nuværende rapport

Vi ser frem til at arbejdsgrupperne kommer i gang, og opfordrer til at arbejdet sker gennem dialog og åbenhed med alle interessenter.

Alle elever skal sikres den rette undervisning til rette tid.

Kredsstyrelsen - Helsingør Lærerforening
v.  Vera Sandby Hansen
Kredsformand