Skoleanalysen 2016

Skoleanalysen

Tidligere på året kunne vi læse at en elev i Helsingør kommune kostede omkring 83.000 kr. om året. Det er langt mere end mange andre kommuner. Skolerne i Helsingør får dog kun mellem 45.000-62.000 kr. pr. elev at drive skole for, og vi spurgte derfor: Hvor er pengene?

Nu har en arbejdsgruppe analyseret skoleområdet med det overordnede formål, at få en bedre udnyttelse af ressourcerne i form af bedre resultater og en stigende andel af unge, der tager en ungdomsuddannelse. Analysen vare en del af budgetforliug 2016-2019.

De gennemførte analyser har givet anledning til en række konklusioner:

• Den procentvise andel af lærere, der har undervisningsfag eller lignende kompetencer i faget, kaldet kompetencedækningsgraden, er lavere i Helsingør Kommune end i sammenligningskommunerne. Der kan være en sammenhæng til gennemsnitkaraktererne pr. elev. Kompetencedækningsgraden forventes at stige i takt med, at ca. 128 lærere frem til 2020 tager et undervisningsfag.
• Antallet af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse er for første gang over landsgennemsnittet i Helsingør Kommune, jf. Undervisningsministeriets fremskrivningsmodel (profilmodellen).
• Antallet af matrikler på skoleområdet er medvirkende årsag til højere udgifter til ledelse, undervisning og drift.
• Helsingør Kommune anvender flere ressourcer pr. elev til ledelse og administration, når der sammenlignes med de øvrige kommuner i analysen.
• Helsingør Kommune anvender flere ressourcer pr. elev i undervisningssituationen, når man sammenligner med de øvrige kommuner i analysen. Årsagerne til denne merudgift på undervisningsopgaven kan delvist findes ved:
  • Et højt sygefravær. Sygefraværet blandt lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere er højt og medvirker til at øge undervisningsudgiften. Ved at nedbringe sygefraværet med 2 pct. reduceres udgiften pr. elev med 800 kr
  • At skolerne i Helsingør Kommune i planlægningen af lærernes arbejdstid har sidestillet den fagfaglige undervisning og den understøttende undervisning.
  • Skolerne planlægger den understøttende undervisning med et gennemsnitligt timetal på 750 årlige timer. Forudsætningen ved implementeringen af Folkeskolereformen var 1019 timer. Ved en planlægning at den understøttende undervisning med 1019 timer kan udgifterne reduceres med 800 kr. – 1.700 kr. pr. elev.
  • En lavere klassekvotient på flere skoler i Helsingør
• Der er betydelig forskel i lærernes gennemsnitlige undervisningstid mellem egne skoler. Det er derfor utydeligt, om effektiviseringen på lærernes arbejdstid, som følge af ny aftale om lærernes arbejdstid, er hjemtaget.
• En række udgifter på skoleområdet, der afholdes centralt i centrene, er medvirkende årsag til de højere udgifter pr. elev, når der sammenlignes med de øvrige kommuner i analysen. Ved at korrigere for en særlig ordning i Helsingør Kommune (Sale & Lease Back) og udgifter til undervisning på socialpædagogiske opholdssteder nedbringes forskellen i udgiftsniveauet fra 10.700 kr. pr. elev til 5.100 kr. pr. elev, når der sammenlignes med de øvrige kommuner i analysen. 
• Analysen har sammensat en række data fra økonomisporet med data fra det faglige spor i et forsøg på at sandsynliggøre sammenhænge og tendenser. De valgte datakryds giver ikke mulighed for at pege på entydige sammenhænge eller klare konklusioner.

Læs hele rapporten her